Der udlejes et meget stort antal lejligheder via Airbnb New York.

Antallet af Airbnb udlejninger i The Big Apple er efterhånden ved at være et stort problem for normale middelklasse newyorkere, som ikke har haft råd (og i mange tilfælde aldrig nogen sinde vil få råd) til at købe deres egen lejlighed. For mange er det blevet et problem at finde penge til højere og højere huslejer.

Se også: New York guide bog fra Lonely Planet.

Med stemmerne 45 mod 0 (nul) besluttede New York City Council i juli at forsøge at dæmme mere op for den omsiggribende praksis med udlejninger af lejligheder på korttidsbasis for priser langt over, hvad der normalt kan kræves i leje long term i NYC.

Airbnb er et kontroversielt emne i New York – NYC regulations could take big bite out of Airbnb profits.

Det er i høj grad virksomheden Airbnb, som bystyret vil, om ikke til livs, så dog have langt mere kontrol med. Udover markedsleder Airbnb er udlejningsportalen HomeAway én af de større spillere på markedet for korttidsudlejning af lejligheder i New York til turister.

Airbnb New York – lov strammes

Siden 2010 har det i New York været ulovligt at udleje sin lejlighed i bygninger med over 2 boliger (dvs. stort set alle lejligheder i NYC) i perioder under 30 dage med mindre man selv (som permanent beboer/tenant) bebor lejligheden samtidig med at den udlejes.

Fristelsen til at tjene nemme penge uden skat har dog været stor, og det er i New York blevet svært at opdrive en almindelig mindre lejlighed til en bare nogenlunde rimelig husleje (langtidsleje).

Hidtil har det været så godt som umuligt for myndighederne at bevise at loven bliver brudt. Man har ‘fanget’ enkelte skruppelløse udlejere og udstedt høje bøder, men langt de fleste korttidslejer er ‘sluppet gennem nettet’.

Derfor vil New York City Council nu kræve fra Airbnb, HomeAway og andre korttids-udlejningsportaler at der indsendes rapport om alle udlejninger i New York.

Enhver listing dvs. lejlighed på en korttids-udlejningsportal vil give Airbnb, HomeAway etc. en bøde på $1500, hvis den givne lejlighed ikke er indrapporteret til NYC Office Of Special Enforcement (hver måned vel at mærke).

AirBnB NYC protest

Lovforslaget ligner i store træk, hvad der allerede er indført i San Francisco (Airbnb’s hjemby), hvor det bevirkede et fald i antallet af listings på 50%. Andre byer med lignende tiltag inkluderer New Orleans, Palma de Mallorca og Barcelona i Spanien og Vancouver i Canada. Airbnb New York er det største marked i USA for Airbnb med over 50.000 listings.

Ikke overraskende har Airbnb forsøgt at stoppe loven med påstande om at bystyret er i lommen på hotel-industrien. En Airbnb udlejer har desuden lagt sag an mod bystyret i et forsøg på at forpurre den nye bestemmelse i at træde i kraft. Se historien på New York Times.

I Danmark kan man maksimalt udleje sin private bolig som korttidsleje i samlet 70 dage om året. Se oversigt af lov vedtaget i 2018 på Altinget.

Relaterede sider:

Book billigt hotel i New York

Rabat på sightseeing ture i New York

Denne artikel er senest opdateret: 24. januar 2020.