Californien roadtrip – intro og anbefalinger
Som den 3. største stat i USA og med et areal på 424.000 km2 dækker Californien over et område som er næsten 10 gange så stort som Danmark. Staten er langstrækt fra nord til syd og afstanden fra Crescent City i nord og ned til San Diego i syd er 1.365 km – målt i korteste køreafstand.
Mulighederne for road trip i Californien – i bil, autocamper eller på motorcykel – er mange. Som de fleste steder i USA er vejnettet i Californien godt og pga. de store afstande refererer folk oftest til tidsforbrug for en bilrute i stedet for antal miles eller kilometer.
REJSETIP: Søg billig billeje i Californien
Utallige oplevelser venter forude, når du er på Californien roadtrip.
Californien Roadtrip – Oplevelser
Med masser af naturskønne oplevelser – eksempelvis flere kilometer høje Sierra Nevada bjerge, kæmpemæssige Redwood træer, forrevne klippelandskaber ved Stillehavskysten, den golde ørkendal i Death Valley, vulkaner i Cascade Bjergene – ja, listen kunne sagtens blive ved – er Californien et perfekt område at udforske på road trips rundt i staten.
REJSETIP: Lej autocamper i Californien
Tillæg dernæst de utallige muligheder for kulturelle og menneskeskabte seværdigheder og forlystelser – eksempelvis filmstudier i Hollywood, Golden Gate og de gamle sporvogne i San Francisco, de imponerende museer i Los Angeles, overflødighedshornet Hearst Castle, de kulinariske oplevelser i Mendocino, de kendte californiske vindistrikter, Disney i Anaheim – også her kunne listen blive ved – og du opdager hurtigt at Californien er et sted, som man kan besøge igen og igen – og stadig opleve nye ting på sine road trips rundt i staten.
REJSETIP: Lej motorcykel i USA
Mulighederne er mange og udfordringen under road trip i Californien er kunsten at begrænse sig og være realistisk omkring hvad man kan nå at opleve på sin tur rundt i The Golden State.
Anbefaling af roadtrips i Californien
I følgende 3 artikler kan du læse konkrete anbefalinger til roadtrips i Californien.
- Highway 1 Roadtrip fra San Francisco til Los Angeles
Highway 1 mellem San Francisco og Los Angeles - Highway 1 Roadtrip nord langs kysten nord for SF
Kyststrækning nord for San Francisco via California Highway 1 og videre via U.S. Hwy 101 til Crescent City - Roadtrip fra San Francisco til Las Vegas – inkl. Yosemite National Park
Roadtrip fra San Francisco til Las Vegas
Rigtig god tur!
Relaterede artikler og links:
Californien rejsetips, seværdigheder og nyheder
Solvang – “dansk” by i Californien
Se hotel-tilbud i Californien netop nu