Walt Disney World Orlando

Oversigt over temaparker og vandlande

Verdens største forlystelsespark Walt Disney World ligger i Orlando, Florida, og det dækker et areal på størrelse med Samsø.

Hvert år besøger over 52 millioner mennesker Walt Disney i Orlando og målt på antal besøgende gør det også forlystelsesparken til verdens største baseret på besøgstal.

Læs også artiklen Spar penge på billetter til Disney og Universal

Walt Disney World Orlando indgang

Største forlystelsespark i verden – Walt Disney World i Orlando.

Find og book overnatning tæt på Disney World i Orlando.

Disney World består af 4 temaparker, 2 vandlande, over 30 hoteller samt et væld af restauranter, butikker m.v. – ikke mindst i entertainment-området Disney Springs.

Disney Orlando Temaparker:

Magic Kingdom

Epcot

Disney’s Hollywood Studios

Disney’s Animal Kingdom

Disney Orlando Vandlande:

Disney’s Typhoon Lagoon Water Park & Disney’s Blizzard Beach Water Park

Det siger sig selv, at der er brug for mange dage for at besøge alle dele af Disney World, og det anbefales derfor, at man hjemmefra grundigt overvejer hvilke temaparker og evt. vandlande, man vil koncentrere sig om. Med i disse overvejelser hører naturligvis også hvor mange dage, der planlægges at være i Orlando, og hvad man ellers skal nå at opleve i området.

Disney Figurer Orlando

Disney i Orlando er meget andet end de verdenskendte figurer.

Find rabatter på Disney billetter via Undercover Tourist

Der er mange forskellige billet-kombinationer i Disney World og ofte penge at spare, såfremt du bestiller billetter hjemmefra OG så sparer du samtidig kostbar tid, når du ikke behøver at stå i kø for at købe billetter ved indgangen til forlystelsesparken.

Såfremt du planlægger at besøge parkerne i Disney World over flere dage kan du med fordel reservere og købe indgangsbilletter via sitet Undercover Tourist. Sitet er godkendt af Disney og kan tilbyde rabatter på de forskellige indgangsbilletter til temaparker og vandlande. Vær opmærksom på at der ikke ryger extra gebyrer på billetten da skat på 6,5% er inkluderet i priserne.

Undercover Tourist har desuden en smart Crowd Calender, hvor man kan se hvilke måneder / uger / dage, der er risiko for lange køer i de forskellige temaparker i Disney World. En rigtig god guide i forbindelse med planlægningen af ture til Disney World, så man har mulighed for at undgå de mest travle dage.

Læs artiklen Spar penge på billetter til Disney og Universal

FastPass+

Bemærk FastPass+ er aktuelt suspenderet under genåbningen efter corona-pandemien, hvor der lukkes færre gæster ind end normalt.

Et andet godt tip til at spare ventetid i køer er FastPass+ service. FastPass+ er et system, hvor man online skal registrere hvilket tidspunkt man gerne vil besøge/prøve specifikke attraktioner i temaparkerne. Det er gratis, og man kan før besøget vælge tidspunkter for 1-times intervaller (1-hour arrival window) for adgang til 3 attraktioner per dag i hver temapark. Når de 3 bookinger er overstået kan man online eller via billet-kiosker i parkerne fortsætte med at reservere én mere FastPass+ reservation ad gangen.

Fastpass Disney Orlando

Benyt Fastpass i Disney og spar tid.

For at kunne benytte FastPass+ skal man i forvejen have købt billet til den/de pågældende temaparker. Link til FastPass+ service.

Det er en rigtig god idé at medbringe en smartphone når man besøger temaparkerne i Disney World, både så man kan reservere FastPass+ online samt se ventetider ved de enkelte attraktioner online. Der er gratis wifi i alle parkerne.

Relaterede artikler og links:

Aktuelle opdateringer fra Disney World om genåbning.