Tips til en behagelig flyrejse til USA

En lang flyvetur kan for mange rejsende virke skræmmende, og for nogle kan den tidkrævende rejse ligefrem syne uoverskuelig og derved afholde dem fra at besøge USA.

Læs også om regler for indrejse i USA samt ESTA.

Tips til en behagelig flyrejse til USA

Tips til en behagelig flyrejse til USA.

Ubehagelige flysæder, dårlig mad ombord på flyet eller søvnløshed kan i flere tilfælde afholde rejsende fra de lange flyveture over Atlanterhavet.

Der er imidlertid nogle tricks og tips til en behagelig flyrejse til USA, som vi på Guide-USA redaktionen gerne vil dele:

Varmt og komfortabelt tøj under flyveturen

Temperaturen i flykabinen kan sagtens føles lidt kold, hvis man sidder i shorts og t-shirt. Anbefalingen er derfor at tage bekvemt og varmt tøj på – eller evt. medbringe en ekstra trøje i kufferten. Et fif er at benytte en hættetrøje i flyet til USA, idet man kan lukke lidt af til omverdenen i flyet, når hætten slået op.

Underholdning for både store og små

De mange timer, som du og evt. børn skal opholde dig ombord på flyet kan føles meget lange. Husk derfor at medbringe underholdning til flyturen. Det kan være bøger, e-bøger, Ipad, aviser, strikketøj, kryds-og-tværs osv. Har du mindre børn med i flyet til USA kan et godt tip være at arrangere små pakker/gaver, som de små kan få i løbet af flyveturen. På den måde er der noget at se frem og foretage sig for de mindste under den lange flyvetur til USA.

Tips til en behagelig flyrejse til USA

Underholdning for store og små – tips til en behagelig flyrejse til USA.

Bevæg dig under flyrejsen

Det er en god ide at bevæge sig rundt i kabinen under flyveturen. At sidde ned uafbrudt i mange timer er ikke godt for blodcirkulationen, og  små stræk samt gåture frem og tilbage i kabinen er gode måder at holde kroppen bare en smule igang under rejsen.

Husk at drikke rigeligt med vand i flyet

Der er ofte en meget tør luft i flykabinen, og det er derfor vigtigt at drikke rigeligt med vand. Jetlag kan føles meget værre for kroppen, såfremt den ikke har fået nok væske under flyvningen. Har du evt. tendens til hovedpine, vil vand ligeledes kunne lindre på dette.

Nakkepude og sovemaske

Mange rejsende har svært ved at sove under lange flyrejser – både pga. de til tider ukomfortable sæder og pga. lyset i kabinen, som ikke altid lige er slukket, når man har brug for at sove. Spar penge ved at købe nakkepude samt sovemaske inden du kommer i lufthavnen.

Køb nakkepude – her finder du ligeledes flotte nakkepuder til børn – et hit som en gave ombord på flyet.

Køb sovemaske – det største udvalg i Danmark.

nakkepude og sovemaske

Et par tips til en behagelig flyrejse til USA – benyt nakkepude og sovemaske.

Luk støjen ude – benyt ørepropper

Ligesom det er rart at lukke lys ude, når man skal sove, er det ligeledes vigtigt at skrue ned for støjen i flykabinen. Ørepropper fåes i flere udgaver:

Køb ørepropper – stort udvalg.

Undgå propper i ørene under flyvning

Under start og landing kan mange opleve at få propper i ørene. Propperne opstår, når trykket i kabinen ændres hurtigt ifm. hurtig opstigning til rejseflyvehøjde, og igen ifm. hurtig nedstigning fra rejseflyvehøjde. Trykket i ørene føles som propper, og man kan oftest udligne trykket ved at holde sig for næsen, lukke munden og puste ud.

Ikke mindst for mindre børn kan propper i ørene være meget generende, og da de har svært ved at udligne tryk i ørene, er det en god ide enten at drikke, tygge tyggegummi, sutte på bolsje eller lign. under opstigning og nedstigning. Spædbørn kan man med fordel give bryst eller sutteflaske under start og landing.

Er man forkølet eller ramt af allergi, kan symptomerne blive værre, og så er næsespray en god idé. Ved forkølelse kan man anvende næsespray som Otrivin eller Zymelin. Skyldes tilstoppet næse allergi, skal man i stedet anvende en næsespray med glukokortikoid (f.eks. Flixonase, Rhinocort, Rhinosol eller Beconase).

Spis inden afgang – og spis mindre på flyet

Når man flyver, oplever de fleste, at maden man spiser under flyrejsen fylder mere i maven, ligesom også fordøjelsen sker langsommere.

Flymad er generelt heller ikke det sundeste og har ligeledes ofte et højt fedtindhold. Det anbefales derfor, at man ikke går sulten ombord på et langtursfly, men derimod spiser godt inden afgang.

En lidt sundere snack, frugt eller decideret madpakke kan også anbefales at tage med ombord. Husk blot at der er begrænsning på hvor meget, man må medtage gennem security i lufthavnen i væskeform.

Læs også artiklen Hvilke madvarer må man tage med til USA.

Husk fugtighedscremen til den lange flyvetur

Som tidligere nævnt er luften i flykabinen oftest meget tør, og derfor er det under en lang flyvetur til USA rart at kunne smøre sig med fugtighedscreme.

Rejseflasker

Rejseflasker til creme, parfume mv.

Husk at en beholder med eksempelvis fugtighedscreme max. må kunne indeholde 100 ml., og alle væsker du har med skal kunne være i en lille gennemsigtig pose, der skal kunne lukkes. Plastikposen må ikke rumme mere end en liter og ikke være større end 20 gange 20 centimeter.

Alle beholdere med flydende indhold skal således kunne være i én enkelt plastikpose på én gang, og hver beholder må højest have plads til 100 ml.

Køb rejseflasker via RejseGear – så du nemt kan tage creme, parfume mv. med i håndbagagen.

Briller i stedet for kontaktlinser

Ligeledes pga. den tørre luft i flykabinen anbefales det at benytte briller og ikke kontaktlinser under flyveturen til USA. Flere kontaktlinse-brugere oplever at linserne hurtigere tørrer ud under flyrejsen, så mange foretrækker at benytte briller på flyet.

Relaterede artikler: