Universal Orlando Resorts – Introduktion

I takt med at Walt Disney World Orlando over årene løbende har udvidet med flere temaparker og vandlande, har Universal Orlando Resorts ligeledes udbygget deres forlystelsestilbud til de mange gæster, som hvert år besøger Orlando og omegn.

Universal Studios Orlando

Universal Florida.

Find og book overnatning tæt på Universal Orlando.

Universal Orlando Resorts består af:

Rabat på Universal billetter i Florida

Der er flere forskellige billet-kombinationer i Universal Orlando og ofte penge at spare, såfremt du bestiller billetter hjemmefra OG så sparer du samtidig kostbar tid, når du ikke behøver at stå i kø for at købe billetter ved indgangen til forlystelsesparkerne.

Benyt billetsiden Undercover Tourist, som ofte via fordelagtige samarbejdsaftaler med Universal, kan tilbyde nedsatte entrebilletter til Universal i Orlando.

Sitet er godkendt af de større udbydere af forlystelser i Florida og kan ofte tilbyde rabatter på indgangsbilletter til de forskellige temaparker og vandlande. Vær opmærksom på, at der IKKE ryger extra gebyrer på billetten, da skat på 6,5% er inkluderet i priserne på Undercover Tourist.

Benyt ligeledes den populære Crowd Calender ved Undercover Tourist for at se hvornår der er mest trængsel i parkerne.

Læs også Spar penge på billetter til Disney og Universal

Universal i Orlando

Det hele begyndte i 1990, hvor Universal Studios Florida slog dørene op for deres første forlystelsespark i Orlando. Den første park var naturligvis stærkt inspireret af Universals succesrige Universal Studios Hollywood i Los Angeles, men med årene er forskellighederne mellem de to søsterparker blevet mere markante.

Der er ikke live film- og tv-produktioner i Universal Studios Florida til forskel fra de mange live-sets i Universal Hollywood. Derimod er der en del flere og større forlystelser i Orlando – ikke mindst når du køber en park-to-park billet, som også giver adgang til Islands of Adventure, som er den anden store forlystelsespark umiddelbart ved siden af Universal Studios Florida.

Islands of Adventure Entry Tower

Islands of Adventure i Universal Orlando.

Universal’s Islands of Adventure i Orlando åbnede i 1999 og blev med det samme en publikumssucces med dens større og vildere rutsjebaner samt andre underholdende nye forlystelser.

I 1999 – samtidigt med Islands of Adventure – åbnede også Universal CityWalk, som er det store butiks-, restaurations og natunderholdningsområde i Universal i Florida. Ligeledes blev det nye navn Universal Orlando Resorts offentliggjort i forbindelse med den store udvidelse i 1999.

Med åbningen af de populære områder The Wizarding World of Harry Potter – både Hogsmeade samt Diagon Alley i henholdsvis 2010 og 2014 – tog tilstrømningen til Universal Orlando for alvor til. Siden år 2010 er besøgstallet i Universal Orlando kun gået opad og i 2017 rundede besøgstallet for første gang 10 millioner gæster.

The Wizarding World of Harry Potter

Populære Harry Potter univers i Universal Florida.

Det er også værd at nævne, at Walt Disney World i Orlando i 2016 mistede 0,6 % besøgende ift. året før, mens Universal Orlando oplevede en stigning på 4,3 % i samme periode.

Dog er Disney stadig langt den største af de to store forlystelsesområder hvad angår årlige besøgende – besøgstallet bare i Disney’s populæreste temapark i Orlando – Magic Kingdom – ligger årligt på omkring 20 mill. gæster.

Det seneste skud på stammen i Universal Orlando Resorts er vandlandet Volcano Bay, som åbnede i maj 2017 efter det gamle vandland Wet ‘n Wild lukkede ultimo 2016.

Relaterede artikler og links

Hoteller tæt på Universal Orlando.