Rejsemediet Checkin.dk skriver i januar-19 at SAS er inde i aktive overvejelser omkring en direkte flyrute til New York fra Aarhus Lufthavn ved Tirstrup.

Søg billige flybilletter til New York fra Danmark.

Aarhus New York direkte rute SAS

SAS forventes at lancere en direkte rute fra Aalborg til New York.

Ifølge Checkin.dk stillede SAS koncernchef Rickard Gustafson en New York rute i udsigt foran en forsamling af 600 lokale erhvervsfolk fra Aarhus-området.

Udtalelsen fandt sted i forbindelse med Aarhus Kommunes traditionelle årlige nytårsbriefing til erhvervslivet midt i januar.

Se mere på Businessaarhus.dk.

Aarhus Kommune ejer af Aarhus Lufthavn

Aarhus har ambitioner om at blive en storby, og selv om Tirstrup lufthavn (Aarhus Lufthavn – AAR) ligger 40 km fra centrum ude på Djursland, er den stadig mere bekvem at anvende for byens erhvervsliv end Billund Lufthavn.

Afstand til Billund Lufthavn BLL er med anvendelse af korteste rute fra Aarhus centrum 96 km.

Hertil kommer at Aarhus Kommune i 2016 besluttede at overtage Randers og Favrskov kommuners ejerandele, således at Aarhus Kommune øgede sin ejerandel til godt 90%. Norddjurs og Syddjurs kommuner har hver 4,99% ejerandel.

Video: Aarhus Lufthavn en travl morgen.

Overtagelsen var sandsynligvis mere af nød end af lyst, men til gengæld kan Aarhus uden store diskussioner styrke lufthavnen og infrastrukturen til lufthavnen uden at skulle blive enige med kommuner uden stor interesse for området. Der ligger også en købsaftale for de resterende aktier, hvis mindretalsaktionærerne ønsker det.

På Syddjurs er alle politikere ikke lige tilfredse med aftalen, som ‘koster penge’ – se artikel i Stiften.

Køber SAS Airbus A321LR fly?

Hvorvidt eller hvornår SAS kan starte flyvninger til New York fra Aarhus afhænger af, skriver Checkin.dk, hvornår SAS kan få leveret nye Airbus A321LR fly.

Den nye flytype har længere rækkevidde og bedre økonomi. LR står for Long Range og siden tank-kapacitet er øget i forhold til Airbus A320neo (står for New Engine Option), kan A321LR flytypen mageligt tilbagelægge 7600 km på en optankning.

Airbus A321LR

Airlines Choice: Airbus A321LR – bygget til lange flyrejser.

A321LR er muligt at få leveret i 2021, hvis det skandinaviske luftfartsselskab beslutter sig for at konvertere en allerede eksisterende A320neo ordre hos Airbus.

Det portugisiske flyselskab TAP er det første selskab, som per juni 2019 sætter Airbus A321LR fly ind på USA ruter. Første destination er Washington D.C. fra Lissabon Lufthavn.

Checkin.dk skriver om luftfartsnyheder

Checkin.dk er et rejsemedie primært rettet mod virksomheder og branchefolk.

Check-in.dk udgives af Travelmedia Nordic ApS, som også udgiver Standby.dk efter fusion med Scandinavian Travel Media i 2017. Travelmedia Nordic ApS og Checkin.dk har kontorer i Hobro (registreret hovedsæde) og i København.

Se også: Oversigt over fly til USA

Relaterede artikler:

Ny SAS forbindelse fra Aarhus Lufthavn – USA fra München Lufthavn

Denne artikel er senest opdateret: 18. januar 2019.