Googles selvkørende/førerløse biler blev i 2016 udskilt i et nyt Google datterselskab med navnet Waymo.

Google har siden 2009 arbejdet målretet på udvikling af selvkørende og førerløs teknologi til biler.

Waymo Jaguar I Pace

Jaguar I-Pace – én af Googles nye selvkørende biler.

Nyt Waymo samarbejde med Jaguar Land Rover

Waymo har netop præsenteret et større samarbejde med bilproducenten Jaguar Land Rover, der i løbet af de kommende år skal levere ikke mindre end 20.000 selvkørende biler til Google Waymo. Aftalen mellem Waymo og Jaguar har en værdi på over 1 milliard dollar.

Det er Jaguars nye elektriske bil, Jaguar I-Pace – en SUV, som Waymo vil udstyre med sin egen selvkørende robot-teknologi.

Se video med seneste præsentation af Waymo:

Video: Præsentation af den selvkørende elektriske Jaquar I-Pace af CEO John Krafcik fra Waymo og CEO Ralf Speth fra Jaguar Land Rover.
(Præsentation af Waymo Jaguar I-Pace starter 6 minutter inde i videoen).

Waymo er i gang med at etablere en helt ny flåde af førerløse biler, som Jaguar I-Pace nu bliver en del af i premium-segmentet.

Jaguar Land Rover har hovedsæde i England, men ejes af indiske Tata Motors.

Google selvkørende bil – verdens mest erfarne chauffør

Waymo ønsker at få status som “verdens mest erfarne chauffør”. (The world’s most experienced driver)

Googles selvkørende biler har allerede kørt over fem millioner test-kilometer på offentlig vej – primært i Californien i USA.

Selvkørende biler fra Waymo og General Motors står for 96 procent af alle test-kilometer kørt i Californien det seneste år.

Blandt de øvrige virksomheder, der tester selvkørende teknologi i Californien kan nævnes: Baidu, Bosch, Delphi, Drive.ai, Mercedes, Nissan, Nvidia, Telenav, Valeo og Zoox.

Googles øgede satsning på selvkørende robot-teknologi til førerløse biler annonceres på et tidspunkt hvor branchen fortsat er rystet efter, at en af Ubers førerløse biler nyligt var involveret i en dødsulykke i den amerikanske stat Arizona. Efterfølgende har Uber, Toyota og Nvidia midlertidigt stoppet deres tests af selvkørende biler i USA.

Video Google selvkørende bil – Jaguar I-PACE

I-PACE er en SUV i direkte konkurrence med Teslas model X.

Video: Jaguar I-PACE | Creating the World’s Finest Electric Car.

Relaterede artikler:

SUV rental guide – sådan kender man forskel på de forskellige typer

Roadtrip i Californien