Kulturforskelle på arbejde i USA versus Danmark

Gæste-artikel skrevet af Charlotte N. Wittenkamp.

Mange danskere har arbejdet med amerikanske virksomheder i Danmark – fra McDonald’s til Microsoft – og har været fodret med amerikanske film fra de var børn, så mange tror at det vil være ligetil at arbejde i USA.

Men hvis man spørger medarbejdere i større danske og amerikanske koncerner, hvordan de arbejder, viser det sig, at der er en del kulturforskelle, man kan løbe sur i.

Dansk Amerikansk arbejdskultur - Charlotte Wittenkamp

Sammen med McKinsey Consulting har professor ved Insead Business School, Erin Meyer, konstateret, at der er otte dimensioner, hvor virksomhedskulturer adskiller sig over hele verden. Her illustreres ligheder og forskelle i amerikansk virksomhedskultur versus dansk virksomhedskultur.

Oversigt over forskelle og ligheder mellem dansk og amerikansk arbejdskultur i større virksomheder

Illustrationen ovenfor viser otte dimensioner relateret til arbejde, fra holdningen til tid – hvor vi er ret enige med amerikanerne i at møder bør starte til tiden – til hvordan vi træffer beslutninger, et område hvor vi er meget forskellige. Lad os se, hvad der gemmer sig bag de otte begreber.

Kommunikation – Plads til fortolkning?

Amerikanere er meget direkte og specifikke i deres kommunikation. Mange generationers erfaring med at folk kommer med vidt forskellige baggrunde gør, at man kalder ting for hvad de er – så længe det ikke er negativ feedback. Danskerne er mere vage. Der er lidt plads til fortolkning og nogen gange afhænger fortolkningen af omstændighederne. (Endnu mere indirekte kommunikation findes i stort set alle de latinske lande, Mellemøsten med undtagelse af Israel, og hele Asien.)

Negativ feedback – Pakkes ind i USA

Har du hørt om ”The Feedback sandwich”? Man kan ikke bare fortælle en amerikaner, at han eller hun har lavet et stykke møg-arbejde. Kritikken er som kød i en sandwich pakket ind mellem et par positive tilbagemeldinger. Hvis man bare serverer ”kødet” vil en amerikaner blive demotiveret. Modsætningsvis vil en amerikansk chef gemme ”kødet” mellem så meget rosende ”brød”, at mange danskere slet ikke vil opfatte kritikken. (Igen ligger store dele af Asien, hvor man ikke skal ”tabe ansigt”, længere til højre.)

Overtalelse – Case studies virker bedre i USA end i Danmark

Hvilke argumenter overbeviser? Amerikanerne har gennemgående en anvendelsesorienteret angrebsvinkel. Case studies og succes historier er en almindelig måde at fortælle, hvorfor man skal gøre det her på denne måde. Danskerne vil gerne vide lidt om studier, kilder, og teori, når de bygger et argument op. Det kan være meget godt at det virkede for A, men hvorfor virkede det ikke for B? Men hvis man skal holde en præsentation for et amerikansk publikum, er det bedst ikke at kede dem med teori. (Her ligger f.eks. Frankrig og Rusland langt til venstre og diskuterer gerne teori.)

Ledelse – Amerikanske virksomheder har typisk en meget mere hierakisk ledelsesstil

Danskerne er meget egalitære – alle har ret til at blive hørt. Amerikanske virksomheder har en meget mere hierakisk ledelsesstil, og selv om man bliver inviteret til at bruge fornavn, er det ikke det samme som, at menige medarbejdere har ret meget at skulle have sagt. (Rusland, Sydamerika og Asien er mere hierarkiske end USA.)

Beslutning – Største forskel på dansk og amerikansk virksomhedskultur

Hvor vi adskiller os mest fra amerikanerne er når der skal træffes beslutninger. Her er amerikansk ledelse er meget top-down orienteret. Det er et tegn på styrke, at man kan træffe en beslutning hurtigt. Til gengæld kan beslutningerne godt justeres efterfølgende. Danskerne vil gerne involveres i beslutningsprocessen, så set med amerikanske øjne tager det alt for lang tid før vi kommer ud af jordvejen, og hvorfor kan danske chefer ikke finde ud af at beslutte noget selv? (Selv om både Tyskland og Japan er mere hierarkiske end USA, er de meget konsensussøgende i deres beslutningsproces. Frankrig, Kina og Indien beslutter derimod endnu mere top-down end USA.) I forhold til beslutninger er der således store kulturforskelle.

Tillid – Danmark ligner USA

I både Danmark og USA bygger professionel tillid overvejende på, hvordan folk udfører arbejdet. Vi opbygger primært troværdighed ved at levere kvalitet til tiden – ikke ved at ”sende hinanden julegaver” eller på anden måde være sociale. Dog skal man ikke undervurdere værdien af ”small talk” som middel til at lære hinanden lidt at kende. I nogen lande skal man have ”faddere” til at anbefale sig – det er normalt ikke nødvendigt i vore forretningsforhold, og endnu mindre i USA end i Danmark. (Lande som Kina, Indien og Saudi-Arabien kræver langt mere personlig interaktion, før man kan tale forretning.)

Uenighed – Amerikanere er mere konfliksky end danskere

Der er stor forskel på, hvor konfliktsky folk er, og store kulturforskelle ang. uenigheder. Danskerne er gennemgående ikke bange for at sige deres mening, heller ikke selv om den er på tværs. Amerikanerne er langt mere forbeholdne, og de vil i langt mindre grad konfrontere deres overordnede. Hvor vi anser det for tegn på involvering og entusiasme at stille spørgsmål, påpege hvis der er hul i argumentationen, eller spørge ”hvorfor det?”, vil amerikanerne anse det for utidig indblanding. Så vi er ikke engang nødvendigvis enige om, hvordan en konflikt ser ud, for ”vi diskuterer jo bare.” (Franskmænd, israelere og hollændere er endnu bedre til ”at være enige om at være uenige”, men i Kina, Japan og Sydamerika er det ikke tilfældet.)

Tid – Hverken danskere eller amerikanere er totalt punktlige

Kulturforskelle i forhold til tid støder man på overalt i verden. I nogen lande er punktlighed en dyd; i andre er det mere et forslag. Hverken danskere eller amerikanere er totalt punktlige – det skal man til Tyskland for at finde – men vi sætter samme pris på at ting bliver færdige, når de er lovet, og til at man koncentrerer sig om en ting af gangen. Hvis du er til møde med mig, bliver jeg ikke glad, hvis du pludselig beslutter at tage telefonen eller smutte ud og lade resten af teamet fortsætte snakken, medens du gør noget andet. Og det vil en amerikaner heller ikke blive glad for. (Men det er helt normalt i Sydamerika og Asien.)

Flag USA Danmark - Danebrog Stars and Stripes

Konklusion: Markante kulturforskelle på arbejde i USA versus Danmark – særligt i store koncerner

De beskrevne kulturforskelle er mest fremtrædende, når vi taler om store koncerner. En SME – Small Medium Enterprise – er i Danmark en virksomhed med op til 100 medarbejdere. I USA går grænsen ved 500 medarbejdere. Så når man tager i betragtning at store amerikanske koncerner kan have flere hundrede tusinde medarbejdere jorden rundt, er det jo ikke så mærkeligt, hvis de er noget anderledes.

Mere fra Charlotte Wittenkamp:

En serie mere uddybende artikler om dette emne kan findes på usdkexpats.org.

Hvordan kulturer udvikler sig, hvilke værdier man sætter mest pris på, og hvordan kommunikation kan være endnu mere forskellig end i USA, kan man læse mere om i Building Bridges Across Cultural Differences som kan downloades gratis.

Kilde: Erin Meyer: The Culture Map, Breaking through the invisible boundaries of global business.

Relaterede links om amerikansk versus dansk virksomhedskultur

The US DK Culture Gap

At være amerikaner i en dansk ledet koncern.

Udlandsdansker billeje i Danmark (tax free med USA adresse)