Idag 30. oktober 2017 – lokaltid 15:34 opsendes en SpaceX Falcon 9 raket fra Kennedy Space Center i Florida.

SpaceX Falcon 9

SpaceX Falcon 9 fra en tidligere rumopsendelse fra Kennedy Space Center.

SpaceX er en privat rumfartsvirksomhed, som benyttes til bl.a. opsendelse af udstyr til den internationale rumstation (ISS) samt opsendelse af satelitter. Det er den kendte forretningsmand og opfinder, designer mv. Elon Musk, som står bag SpaceX – Musk er ligeledes kendt som en af stifterne af elbilsproducenten Tesla Motors.

Idag er det en sydkoreansk kommunikationssatelit, som skal opsendes for at levere flere satelitforbindelser til Japan, Korea, Philipinerne og flere lande i det sydlige Asien.

Falcon Heavy jomfru-opsendelse fra Kennedy Space Center i december 2017

I december 2017 planlægges opsendelse af den noget større og spritnye SpaceX Falcon Heavy rocket, som kan medtage over den dobbelte vægt ift. den næststørste rumraket pt. Falcon Heavy vil være den kraftigste raket siden Apollo’s Saturn V, og rumfartøjet skulle kunne bære vægten af et fuldtlastet Boeing 737 passagerfly.

Det bliver første gang Falcon Heavy bliver opsendt, og med hele 27 jetmotorer til at løfte dette rumfartøj vil det blive en stor begivenhed på Kennedy Space Center, når det imponerende SpaceX flagskib tager på sin jomfrurumfart.

SpaceX Falcon Heavy

Den nye SpaceX Falcon Heavy.

Endnu er det endelige tidspunkt for Falcon Heavy opsendelsen i december 2017 ikke fastlagt, men du kan holde øje med updates for kommende rumopsendelse fra Kennedy Space Center via Kennedy Space Center Launch Calender.

På SpaceX hjemmeside kan du se en video samt læse mere om den nye SpaceX Falcon Heavy.

Læs ligeledes Guide-USA artiklen om Kennedy Space Center i Florida.

Denne artikel er senest opdateret: 25. marts 2019.