GUIDE USA har besluttet at vi gerne vil give en ekstra anerkendelse til udvalgte særligt aktive, vidende og hjælpsomme medlemmer i vores velbesøgte Facebook Gruppe REJS DIG RIG I USA, der i skrivende stund har over 18000 danske medlemmer – alle med stor, fælles interesse for rejser til USA.

Martin Nielsen Group Expert Facebook Gruppe USA

Martin W. Nielsen er udnævt som den første Gruppe Ekspert i USA Facebook Gruppe.

Hvad er en Facebook Gruppe Ekspert? (Facebook Group Expert)

Som Facebook Administrator kan man anerkende udvalgte medlemmer som gruppe eksperter, og få dem til at skille sig ud med et “Group Expert” badge i gruppen. Der vil typisk være tale om medlemmer der har stor viden om gruppens emne, og som over en længere periode deltager aktivt og hjælpsomt i den pågældende Facebook Gruppe.

Del rejsetips om USA i Facebook Gruppe – og få ekspert tips

GUIDE USA har netop udnævnt Martin W. Nielsen som den første “Group Expert” i REJS DIG RIG I USA, der bugner med rejsetips til USA rejser.

Martin W. Nielsen har været medlem af vores USA gruppe siden april 2020, og har helt fra start hjulpet rigtigt mange medlemmer med inspiration, rejsetips og konstruktive svar på utroligt mange USA-relaterede spørgsmål.

Martin har også utrætteligt hjulpet mange medlemmer i gruppen med at navigere korrekt i de mange vejledninger og løbende regel-ændringer under pandemien i forhold til genåbning for rejser til USA fra Danmark.

Senest har Martin lavet en fin oversigt over fortsat åbne test-steder i Danmark til kviktest og PCR-test. Denne liste vil Martin nu også vedligeholde her på GUIDE USA, så længe det fortsat er relevant.

Las Vegas skilt

Las Vegas – My home away from home

Martin har i øvrigt særligt interesse i at finde de bedste priser på billeje, og så brænder han for rejser til Las Vegas.

I 2022 skal Martin afsted på sin 13. rejse til USA – herunder naturligvis Las Vegas.

Martins aktuelle rejse til Las Vegas kan også følges via Las Vegas Addicts Denmark. (LVADK)

Ud over æren får Martin som USA Gruppe Ekspert fremover tilknyttet et lille “Group Expert” logo på sin profil i REJS DIG RIG I USA.

Hvis du tidligere har deltaget i REJS DIG RIG I USA, er der en stor chance for at Martin allerede har hjulpet dig med gode USA rejsetips og inspiration i tidens løb.

Det er gratis at blive medlem af REJS DIG RIG I USA Facebook Gruppe – alt det kræver er tilmelding til gruppen via din Facebook profil.

Mange hilsner fra teamet bag
GUIDE USA & REJS DIG RIG I USA 🇩🇰 🇺🇸

Denne artikel er senest opdateret: 27. september 2023.