Må man rejse til USA fra Danmark?

Ja! Fra den 8. november 2021 kan man igen rejse til USA fra Danmark (og øvrige Schengen-lande) som turist – forudsat at man er fuldt vaccineret mod corona, og medbringer behørig bevis/dokumentation for at COVID-19 vaccine er modtaget. Man skal for øvrigt være vaccineret i mindst 14 dage inden afrejse, så vent ikke til sidste øjeblik, hvis du ikke allerede er vaccineret

Derudover skal man skal præsentere en negativ corona test. (max. 24 timer gammel ved indrejse i USA), og man skal som vanligt ansøge om ESTA forhåndsgodkendelse til USA indrejse.

Hvilke vacciner er godkendt til rejser til USA?

Moderna, Pfizer/BioNTech, Janssen (Johnson & Johnson), AstraZeneca/Covishield, Sinopharm og Sinovac.

Navne på de forskellige producenter af corona-vacciner er mange – læs via dette link, de aktuelt gældende regler for godkendt vaccination før rejsen går til USA: Nye CDC regler: Hvilke vacciner er godkendt til rejser til USA?

I skrivende stund er de fleste vacciner godkendte, men regler kan fortsat løbende ændre sig med kort varsel, så tjek det officielle link til CDC.

Hvor får man godkendt vaccine dokumentation til rejser til USA?

På Sundhed.dk kan dokumentation for vaccination findes og udprintes.

Skal man testes for COVID-19 inden afrejse til USA?

Ja, man skal medbringe dokumenation for en negativ COVID-19 test, der er taget op til 1 dag før indrejse i USA.

Skal man bære mundbind på rejse til USA?

Ja, man skal bære maske/mundbind på hele rejsen.

Hvor kan jeg stille yderligere spørgsmål om rejser til USA?

For officielle svar kan man kontakte den amerikanske ambassade i Danmark.

Der kan også stilles spørgmål i vores USA Facebook Gruppe: Rejs Dig Rig i USA.

Se også aktuel USA rejsevejledning.

Officiel hjemmeside med regler for rejsende til USA.

Tidligere opdateringer om genåbning for rejser til USA:

USA forventer genåbning for rejsende fra Danmark 8. november 2021

I mange måneder har man skulle tage de utallige løbende nyheder og rygter om potentiel USA genåbning for rejsende fra Danmark med et stort gran salt, men den 20. september 2021 kom der omsider en rigtig officiel amerikansk udmelding og nu (per 15. oktober) er datoen også fastsat – det bliver den 8. november 2021.

Det er værd at bemærke at nyheden denne gang ikke blot er baseret på rygter og spekulationer samt gæt fra diverse USA-eksperter, som mange af de tidligere informationer, der har været refereret i medierne ang. USA genåbning for danske rejsende.

USA genåbning turister fra Danmark

Nu bliver det igen muligt at rejse som turist fra Danmark til USA.

Hvornår åbner USA igen?

Den officielle meddelelse om forventet USA genåbning for internationale rejsende kom på en presse-briefing fra Det Hvide Hus.

Læs udskrift af presse briefing fra Det Hvide Hus: (der også omhandler mange andre urelaterede emner)

Press Briefing by Press Secretary Jen Psaki, September 20, 2021

Læs efterfølgende pressemeddelelse fra U.S. Travel Association:

U.S. Travel Reacts to Lifting of Travel Restrictions for Vaccinated International Travelers

USA forventer at genåbne for færdigvaccinerede turister den 8. november 2021

USA har været et lukket land for rejsende fra Danmark, resten af EU og mange øvrige lande under corona-pandemien – faktisk i hele 18 måneder har man ikke kunnet rejse fra Danmark til USA som normal turist.

USA har nu meddelt at eksisterende rejserestriktionener forventes at ændre sig fra 8. november 2021, men den konkrete dato er ikke fastlagt endnu.

De kommende lempelser i USA rejserestriktioner for turister og erhvervsrejsende forventes at gælde for rejsende fra EU (herunder Danmark), Storbritannien, Kina og Indien.

Krav om fuld vaccination og coronatest før afgang til USA

Endvidere vil der være en del nye krav og regler forbundet med fremtidig indrejse i USA som turist. Alle de nye krav er ikke fastlagt endnu, men det betyder bl.a. at man skal være fuldt vaccineret mod COVID-19 samt være testet corona-negativ, inden man påbegynder sin rejse til USA.

USA vil i forbindelse med genåbningen sætte særligt fokus på tre områder: testning, kontaktopsporing og brug af mundbind, hvor det er påkrævet.

Disse nye krav til fuld vaccination inden rejser til USA vil træde i kraft på trods af at blot lidt over halvdelen af USA’s befolkning er færdigvaccinerede.

Derfor vil den amerikanske regering samtidig stramme rejsereglerne for uvaccinerede amerikanske statsborgere. Fremover vil amerikanere også skulle fremvise en negativ test, som skal være foretaget inden for et døgn inden indrejse. Endvidere skal de testes, når de ankommer til USA.

De amerikanske sundhedsmyndigheder, US Centers for Disease Control and Prevention, vil snart udstede konkrete retningslinjer for kontaktopsporing (bl.a. mobiltelefonnummer og e-mail), som flyselskaber fremover skal indsamle fra alle rejsende til USA.

Las Vegas corona krise

IPW i Las Vegas, hvor nyheden om USA genåbning vakte stor begejstring.

Glæde i den danske rejsebranche med fokus på USA genåbning

Det danske USA-fokuserede rejsebureau USA Tours glæder sig over den positive nyhed fra USA, men opfordrer samtidig sine kunder til tålmodighed, idet USA Tours pt. har sendt hovedparten af sine medarbejdere hjem.

Atlantic Link, der bl.a. er dansk PR-bureau for Discover America, Visit California og flere andre amerikanske turistbureauer og organisationer, udtrykker selvsagt også glæde over udmeldingen fra Det Hvide Hus i USA.

Karin Gert Nielsen har udsendt et nyhedsbrev, hvor hun bl.a. oplyser: “We are now seeing our marketing budgets being released so that we can once again show travelers what the United States has to offer.”

Atlantic Link har som de fleste andre aktører med primært fokus på USA-rejsebranchen haft et rigtigt hårdt år i 2020 med million-underskud til følge.

Spørgsmål og svar om rejser til USA efter genåbning

Vi samler her udvalgte spørgsmål og svar om rejser til USA i forbindelse med genåbningen for USA rejser, der nu forventes i november 2021.

Deltag også i vores Facebook Gruppe – Rejs Dig Rig i USA – hvor der findes svar på mange flere spørgsmål samt utallige gode rejsetips om USA.

Spørgsmål: Kan man som dansker rejse på ferie i USA netop nu?

Svar: Ja, per 8. november 2021 kan man igen rejse til USA fra Danmark som almindelig turist – forudsat at man er fuldt vaccineret og har en negativ corona test inden afrejse. Dokumentation for både vaccination og corona-test skal medbringes og præsenteres før afrejse.

Spørgsmål: Hvornår forventes USA genåbning? Fra hvilken dato kan man igen rejse til USA?

Svar: Den konkrete dato i november 2021, er nu offentliggjort og det er den 8. november.

Spørgsmål: Skal man være fuldt vaccineret før rejse til USA?

Svar: Ja, der forventes fremover at blive krav om fuld vaccination samt negativ coronatest foretaget 1 dag før indrejse.

Læs også: Nye CDC regler: Hvilke vacciner er godkendt til rejser til USA?

Spørgsmål: Hvor kan man se hvilke lande, der netop nu er omfattet af særlige USA rejserestriktioner

Svar: cdc.gov

Spørgsmål: Kan man som krydsvaccineret rejse ind i USA?

Svar: Vi afventer officielt svar ang. krydsvaccination.

Spørgsmål: Skal man bære mundbind på rejse til USA?

Svar: Ja, man skal bære maske på hele rejsen.

Spørgsmål: Skal man give ekstra oplysninger mhp. evt. smitteopsporing?

Svar: Ja, man skal dele sin email og telefonnummer til evt. smittesporing.

Vidste du at?

USA er største oversøiske rejsemål for danskere.

Statistik: I 2019 (året før corona ramte rejsebranchen) var der hele 314.000 ankomster fra Danmark til USA – turister, studerende, erhvervsrejsende etc.

FDM Travel er markedsledende på rejser til USA med cirka 25.000 rejsende fra Danmark årligt.

Andre medier skriver om USA’s genåbning for rejsende fra Danmark

The New York Times: U.S. to Lift Travel Ban for Vaccinated Visitors

Travelers who provide proof of full vaccination against the coronavirus before boarding a flight will be able to enter the United States.

USA Today: US to drop travel ban for vaccinated international travelers starting in early November

The United States announced a new international air travel system Monday, opening travel for all vaccinated foreign nationals in early November, including those currently impacted by the U.S. travel ban.

CNBC: U.S. to ease travel restrictions for foreign visitors who are vaccinated against Covid

CNBC indslag om USA genåbning for internationale rejsende.

American Society of Travel Advisors (ASTA): ASTA Responds to Reports of New International Travel Rules

The travel industry as a whole will not recover from COVID until international travel restarts in earnest. Today marks a big step forward toward that goal.

Standby: USA vil genåbne for færdigvaccinerede turister

Nyheden om den mulige genåbning til USA skal også være med til at forbedre forholdet mellem USA og EU-landene, blandt andet Danmark. EU-landene har længe været meget irriteret over, at EU har åbnet for færdigvaccinerede amerikanske turister, mens USA har fastholdt sine lukkede døre for færdigvaccinerede borgere, erhvervsfolk, turister og så videre fra EU.

WatchMedier: USA vil lempe rejserestriktioner for vaccinerede fra EU og Storbritannien

Den nye politik er led i en strømlining af det kludetæppe af forskellige indrejserestriktoner, der har hersket indtil nu. Aktuelt kan kun amerikanske statsborgere, deres nære familiemedlemmer, indehavere af green cards og folk med særlig tilladelse rejse ind i USA, hvis de har opholdt sig i EU eller Storbritannien i de seneste 14 dage.

DR: Indslag i TV-Avisen om USA genåbning – delt på Facebook af MC Rejser USA:

CNN: White House says fully vaccinated foreign visitors can start entering US on November 8

Relaterede artikler og links om USA genåbning:

USA Rejsevejledning

Regler for indrejse i USA

Denne artikel er senest opdateret: 6. december 2021.