Er man på jagt efter en billig familie-restaurant tæt på Barstow på Route 66 i Californien, kan vi anbefale McDonald’s.

Ja, ja – det er ikke hvilken som helst McDonald’s vi anbefaler, men derimod den unikke Barstow McDonalds på Route 66 midt i Mojave ørkenen.

Man bliver jo sulten på vejen til Las Vegas i udlejningsbil fra LAX, så Barstow Station er det perfekte stop. Maden er naturligvis som på alle McDonalds i USA, men omgivelserne er specielle.

Barstow Station McDonalds Route 66

McDonalds i togvogn på Route 66.

Se også: Tilbud på billeje i LA – Los Angeles Lufthavn pris-eksempler

McDonalds i Barstow

Den usædvanlige McDonalds restaurant er en del af Barstow Station, som er vidt berømt i Staterne.

Selve restauranten består af en hovedbygning og dertil 3 togvogne opstillet ved siden af hinanden.

Etablissementet åbner for sultne gæster kl. 5 morgen og lukker kl. 23 aften alle ugens dage. Drive Thru McDonald’s, Barstow Station har døgnåbent 24/7, så man kører aldrig forgæves.

Vil man gerne prøve noget andet end McDonalds, er der mange andre restauranter tæt på Barstow Station: Dunkin’ Donuts, Subway, Denny’s, Carl’s Jr, Los Domingos Mexican Restaurant, DiNapoli’s Firehouse Italian Eatery (lidt dyrere) og mange, mange flere. Alt er generelt billigt og meget amerikansk.

Se også: Route 66 Barstow Hotel.

Barstow i Californien kendt fra film

Med ørkenen som bagtæppe har Barstow fået mere berømmelse på film end mange andre småbyer i USA.

Det skyldes ikke mindst at Hollywood ikke ligger så langt væk, og det er let og billigt at tage til Barstow og skyde nogen gode scener fra denne del af det knap så polerede Amerika.

Blandt de mange film, som er delvist optaget i Barstow finder man:

  • From Dusk til Dawn – af Quentin Tarantino
  • Kill Bill 2 – ligeledes af Quentin Tarantino
  • Erin Brockowich med Julia Roberts som advokatsekretær – af Steven Soderbergh
  • Breakdown – road movie / thriller med Kurt Russell
  • På Stop Med En Dræber / The Hitcher – klassisk road movie / thriller med Rutger Hauer

Mange film optaget på Barstow location har en uhyggelig stemning, som forstærkes af de mange trucks, tog, busser og alle de ukendte ‘strangers’ på gennemrejse i ørkenen i deres biler.

Barstow området i filmen Fear and Loathing in Las Vegas med Johnny Depp.

Barstow på Route 66 – et trafikknudepunkt

Barstow i San Bernardino County i Californien er en mindre by med godt 20.000 indbyggere.

Den ligger ca. 130 miles (215 km) fra det centrale Los Angeles af Interstate Highway 15. Afstand til Las Vegas er ca. 150 miles, så Barstow er give-or-take halvvejs til Las Vegas fra Los Angeles.

Interstate 15 krydser Interstate 40, og Barstow er en del af den oprindelige U.S. Route 66 samt California State Highway 58. I byen finder man det lille Route 66 Mother Road Museum med gratis adgang. Museet drives af frivillige.

Ørkenbyen er i høj grad en jernbane-by og det er derfor kun naturligt at McDonalds holder til i udrangerede passagervogne.  Amtrak busserne mellem Bakersfield og Las Vegas holder typisk pause ved Barstow Station. Southwest Chief Amtrak toget mellem Los Angeles og Chicago stopper på Barstow Station. Mere information på Amtrak siden.

Denne artikel er senest opdateret: 30. januar 2020.