Den særdeles succesfulde minibil Ford Fiesta kan findes hos enhver biludlejer i Europa.

Siden 2010 har amerikanerne også fået fornøjelsen af den lille vævre super-mini. Før den tid, var mindste bil med The Blue Oval i USA en Ford Festiva (1986-2002).

Som udlejningsbil tilhører Ford Fiesta ved leje i USA altid den absolut billigste bilklasse Economy. Bilen produceres i Mexico.

Ford Fiesta 4 door sedan

Ford Fiesta USA lejebil – stort set altid med automatgear.

Følgende selskaber i USA har typisk (per sommer 2017) Ford Fiesta i 5-dørs-udgaven (hatchback):

  • Budget
  • Avis
  • Enterprise

Følgende selskaber vil typisk tilbyde Ford Fiesta som 4-dørs sedan-model (sælges ikke i Vesteuropa):

  • Avis
  • Budget
  • Enterprise
  • Sixt (her kaldes bilklassen for også for supermini)
  • Hertz

Ford Fiesta US version

Fiesta med 5 døre- US version.

USA versionen af Ford Fiesta

Man kan i USA købe en række forskellige Ford Fiesta udstyrsversioner:

  • Fiesta S
  • Fiesta SE
  • Fiesta Titanium
  • Fiesta ST

Langt de fleste udlejningsbiler er af Fiesta SE (Special Equipment) modellen. SE udstyr inkluderer i USA og Canada:

  • A/C (standard) – nogen SE biler kan have opgradering til klimakontrol (EATC)
  • Cruise control
  • Splitbagsæde
  • 7 airbags inklusiv førers fodairbag
  • 1,6 liter motor på 120 hestekræfter
  • Automatgear

Bagageplads i USA Ford Fiesta

I en Ford Fiesta 4-dørs med separat bagagerum kan man pakke op til 362 liter (luggage/trunk capacity).

Ford Fiesta luggage trunk capacity

4-døre betyder bedre plads til kufferter.

Den kortere 5-dørs udgave kan rumme 276 liter i bilens bagagerum med alle sæder i brug.

Biler i samme bilklasse – Economy (USA)

Der er så godt som aldrig garanti for (bestemt) bilmodel i billigste bilklasse ved leje af bil i Staterne.

I USA er hovedreglen at man lader kunden vælge ved skranken mellem de biler, der er til rådighed i pågældende bilklasse. Denne service er udbredt i de lidt dyrere bilklasser.

Er der travlt ved skranken med afhentninger vil man dog ofte være skrevet op til en bestemt bil allerede (og dermed bilmodel) på forhånd for at få papirarbejdet til at gå hurtigere med mange kunder i kø.

De øvrige bilmodeller, som ofte forekommer i mindste klasse i USA og Canada er:

  • Kia Rio
  • Mazda 2
  • Hyundai Accent
  • Chevrolet Sonic
  • Toyota Yaris

Denne artikel er senest opdateret: 25. marts 2019.