Det lå absolut ikke i kortene at den unge danske immigrant Jacob August Riis fra Ribe ville drive det vidt i USA.

Jacob A. Riis er en stor dansker i USA i egenskab af social reformer, og han var samtidig en pionér inden for brug af foto-journalistik.

Den foretagsomme ripenser gjorde en meget stor indsats for at gøre opmærksom på og forbedre forholdene for de ekstremt fattige, ofte nytilkomne, indbyggere i New York.

Jacob August Riis - stor dansker i USA

Jacob A. Riis var aktiv under den The Progressive Era i USA fra ca. 1890 til 1920, hvor de ofte forfærdelige forhold for de fattigste blev kraftigt forbedret.

Den store dansker endte desuden med at blive ven med den 26. amerikanske president Theodore Roosevelt; bredt anset for at være én af de bedste præsidenter i USA’s historie. Theodore Roosevelt omtalte sin ven Jacob August Riis som ‘New Yorks nyttigste borger’ – store ord fra en stor mand.

A Layman’s Sermon: Jacob A. Riis on How the Other Half Lives & Dies in NY.

Jacob August Riis – hvem var han?

Som én af 15 børn ud af en middelklasse-familie havde den unge Riis det sikkert lettere end så mange andre unge i datidens Danmark.

Han blev født i 1849; samme år som Danmarks første grundlov blev underskrevet. Faderen havde en god stilling som skolelærer og var desuden deltids-skribent for den lokale avis. Måske derfor så han talentet i sønnen Jacob for at skrive.

Det gad den rebelske ungersvend imidlertid ikke. Han ville hellere være tømrer, så det blev han. Jacob blev lærling i Ribe og forelskede sig i fabrikant-datter Elisabeth. Det var imidlertid ikke populært, så han måtte færdiggøre sin lærlingetid i København.

Jacob A. Riis

Da han vendte tilbage til Ribe som 19-årig, var der økonomisk smalhals i Danmark efter at en overmodig dansk regering havde måttet indkassere et stort militært og prestigemæssigt nederlag til Preussen og Østrig i 1864. Grænsen til Tyskland var faktisk flyttet helt op tæt på Ribe som følge af nederlaget og tabet af Nordslesvig.

Det gjorde heller ikke livet lettere at Elisabeth Giørtz fortsat ikke ville vide af unge Riis. Så den nu 21-årige voksne mand valgte, som så mange andre danskere i de år, at emigrere til Amerika.

Riis i USA – de fattiges talsmand

Her begyndte et eventyr, som først via tømrerfaget og senere ved hjælp af artikler og foto-journalistik med det nymodens fænomen: blitz, ville føre den socialt bevidste Jacob August Riis fra den værste slum i New York til at blive en agtet borger og social reformer med egen avis og adgang til datidens magtelite.

Jacob A. Riis liv er et eventyr om en helt med hjertet på rette sted, som må umådeligt meget igennem.

Jacob August Riis - New York A Downtown Morgue 1894

Fotografiet var vigtigt for at vise middelklassen og overklassen den amerikanske fattigdom.

Jacob August Riis, A Downtown “Morgue,” New York, 1894 kan ses på San Francisco Museum of Modern Art, som har indkøbt en lille samling Jacob A. Riis fotografier.

Det endte med at Jacob alligevel fik sin Elisabeth. Hendes forlovede døde, og Jacob friede prompte (igen) per brev. Frieriet lykkedes denne gang, men under forudsætning af at han vendte hjem til Danmark.

Så den efterhånden velansete New Yorker solgte fluks sin avis og tog hjem med penge på lommen for at gifte sig. Senere i 1876 flyttede parret til USA og fik 4 børn.

Den store dansker Jacob August Riis døde i 1914 i USA og har hidtil været relativ ukendt i Danmark.

Bøger om og af Jacob A. Riis

Se anmeldelse på Kristelig Dagblad af Tom Buk-Swienty’s biografi fra 2005: Den Ideelle Amerikaner.

Primo 2020 udkommer endnu en bog om Jacob A. Riis af Tom Buk-Swienty – denne gang med titlen: Jacob A. Riis – Danskeren der gik i krig mod New Yorks slum.

Baseret på aldrig tidligere benyttede primære kilder var Tom Buk-Swienty i 2005 manden bag den første fuldstændige biografi om den legendariske dansk-amerikanske journalist, sociale reformist og dokumentar-fotograf, Jacob Augustus Riis (1849-1914). Nu udkommer bogen i forfatterens reviderede version. Riis’ historie er både en dramatisk udvandrerhistorie og en storslået kærlighedshistorie. Og så er det historien om en mand med en klar, stædig vision og en drøm om at skabe et bedre samfund – en drøm, han sågar evnede at realisere i praksis. På trods af dårlige odds lykkedes det Riis at blive en af New York Citys mest indflydelsesrige journalister, og han opnåede at blive mentor for den senere præsident og sociale reformist Theodore Roosevelt, der ved Riis’ død i 1914 kaldte ham for ‘New Yorks nyttigste borger’.

Den nye bog Jacob A. Riis – Danskeren der gik i krig mod New Yorks slum kan forudbestilles her.

Se alle bøger om/af Jacob A. Riis.

Jacob A. Riis Museum i Ribe

Den 27. juni 2019 åbner Jacob A. Riis museet i Ribe. Den 29. juni får offentligheden adgang.

Adressen er Sortebrødregade 1 i det centrale Ribe mellem domkirken og åen.

Jacob A Riis Museum Ribe

Se mere på hjemmesiden www.jacobariismuseum.dk.

Relaterede artikler og links:

Wikipedia: Jacob Riis

Jydske Vestkysten:
Kæmpe milliondonation gør Jacob A. Riis Museum i Ribe til en realitet

Visit Ribe: Journalist og fotograf Jacob A. Riis – Ribe

Stiften.dk:
Hvad drømme er gjort af: Museum om Riis’ fantastiske liv klar til åbning

Stiften.dk: Fem ting, du skal vide om Jacob A. Riis

The Tenement Museum, New York City

Andre store danskere i USA:

William Signius Knudsen – et produktions-organisatorisk geni under anden verdenskrig.