Benplads på fly er et tilbagevendende problem for mange rejsende. Der findes ingen krav til flysæder hverken med hensyn til benplads eller til bredde på flysæde.

Se også: Find billig flybillet til USA.

Flysæder benplads Skyrider

Ryanair’s drøm om fremtidens flysæder – de såkaldte Standup Seats udviklet af Skyrider.

Krav til flysæder på vej i USA

I den amerikanske Kongres arbejdes der på at ændre reglerne, således at flyselskaber skal arrangere flysæder med minimums-benplads og desuden anvende sæder med minimums-bredde.

Nogen medier antager at lovgivningen, som er på vej, vil være til fordel for passagererne, mens andre kommentatorer er i tvivl. Det springende punkt er, hvor restriktiv lovgivningen bliver.

Indtil videre har Repræsentanternes Hus/House Of Representatives IKKE vedtaget at der er minimums-benplads eller minimums sæde-bredde. Der findes ikke minimums-bredde eller minimums-benplads krav i det indledende forslag.

Lovforslaget omhandler udelukkende at et fly skal kunne evakueres på 90 sekunder. Forslaget er sendt videre til Senatet, som skal godkende forslaget (og sandsynligvis redigere i det) før det kan implementeres som lov.

Interesseorganisationen Flyers Rights taler for minimums-krav til størrelse på flysæder, som omfatter benplads og bredde, men med flyselskabernes stærke lobbyvirksomhed i Kongressen er det særdeles tvivlsomt, om det har nogen udsigter.

Der er desuden fare for at hvis minimums-benplads og minimums-bredde på flysæder fastsættes lavt, vil specielt lavpris flyselskaber blive fristet til at tilbyde endnu mindre plads til den enkelte passager, end der forefindes inden reglers indførelse. Lobbyist aktiviteten i Kongressen vil næsten med 100% sikkerhed betyde at eventuelle krav til flysæder fastsættes lavt.

Se artikel om mulige krav til flysæder på Forbes.

Fakta om flysæder – bredde og benplads

I USA er størrelsen på flysæder faldet drastisk over en 40-årig periode, og den gennemsnitlige amerikaner er ikke blevet mindre – tværtimod.

Samtidig er benplads; også kaldet pitch mellem flysæder, blevet mindre og mindre på indenrigsruter i USA. Gennemsnitlig sædeafstand er faldet fra 89 til 79 centimeter, mens gennemsnitlig bredde på flysæder i USA er faldet fra ca. 46 cm til ca. 42 cm.

Der findes heller ikke i Europa standard for sædebredde og benplads. Ryanair har på sin ‘ønskeliste’ at indføre ‘stående’ passagerer i en art halvt cowboy-sæde af en stol – se billede ovenfor.

Relaterede artikler:

Verdens længste flyrute til New York

Sovekabiner i Airbus fly til USA