Sjældent har konkurrencen på billige flybilletter til USA været mere intens end i efteråret 2017. Både Norwegian, Wow Air og nu også Lufthansa annoncerer med flybilletpriser til USA, som ender på ca. kr. 2.000 for en tur/returbillet. Priskrig på billige flybilletter til USA er igang.

Læs også: Med fly til USA – vigtig information.

Priskrig på billige flybilletter til USA

Billige flybilletter til USA i efteråret 2017.

Flyruterne fra København til USA var i mange år domineret af de “gamle” og traditionelle luftfartsselskaber som eksempelvis SAS, Delta Airlines og Lufthansa. Men efter lavprisselskaberne så dagens lys og begyndte at udbyde skrabede billettyper mellem København og USA, er konkurrencen på billige fly til USA blevet mere og mere intensiveret.

Sammenlign aktuelle priser på flybilletter til USA.

I kølvandet på Airberlins nedtur og stop for alle USA ruter i september/oktober 2017 har Lufthansa forsøgt at lukke huller ved at oprette USA forbindelser på et par af de mest populære gamle Airberlin ruter over Atlanten. Læs mere om Nye ruter til USA med Lufthansa.

Fra Danmark til USA tur/retur for kr. 2.000 med Lufthansa

Lufthansa går imidlertid nu også i direkte konkurrence med lavprisselskaberne Norwegian og Wow Air. Lufthansa introducerer en ny billettype, som udelukkende tilbydes fra skandinaviske lufthavne – Economy Light. For blot kr. 2.000 kan du eksempelvis komme tur/retur til New York fra både Billund og København samt for kr. 2.300 tur/retur til Los Angeles.

Kun et stk. håndbagage er inkluderet i Lufthansa Economy Light billetten, men der er derimod måltid inkluderet – til forskel fra de billigste USA flybilletter ved Norwegian og Wow Air. Ønsker man at indchecke kuffert på max. 23 kg. koster det EUR 25 i gebyr online – eller EUR 40 ved indcheckning.

For at finde de billige USA flybilletter ved Lufthansa skal man ind på Lufthansas hjemmeside og booke.


Billige USA flybilletpriser fra WOW Air

WOW Air var ikke længe om at udbyde nye billige USA flybilletter kort tid efter Lufthansa annoncerede deres nye billettype fra skandinaviske lufthavne. Kr. 799 er prisen for en skrabet enkeltbillet fra København til syv amerikanske destinationer – og i denne pris er der udelukkende inkluderet et stk. håndbagage. Den billigste billet inkluderer således ikke måltid på fly (til forskel fra Lufthansa) eller indchecket baggage.

Prisen for at flyve den modsatte vej med WOW Air er en smule højere, og inklusiv bookinggebyr lander en tur/retur flybillet på lidt over kr. 2.000. Der blev udbudt 500 billetter til rabatprisen.

USA flybilletter med Norwegian

Ved Norwegian kan man ligeledes finde de billigste fly til USA for ca. kr. 2.000. Eksempelvis ruten mellem København og Boston tur/retur kan man i december 2017 finde til kr. 1.980. Inkluderet i denne pris er udelukkende 1 stk. håndbagage, og evt. indchecket kuffert samt forplejning under flyveturen skal betales seperat. Det koster kr. 350 (2017) ved Norwegian at få en indchecket kuffert med ombord, såfremt du har købt flyselskabets billigste flybillet til USA.