Rejsemesse for Kvalitetsrejser vender tilbage i 2022.

Bemærk: Rejsemessen for Kvalitetsrejser flytter i år fra Bella Center til Lokomotivværkstedet.

Årets rejsemesse i Lokomotivværkstedet i København 2022 – også kaldet Rejsemessen for Kvalitetsrejser – afholdes i den sidste weekend af efterårsferien i uge 42, nemlig lørdag d. 22/10 og søndag d. 23/10-2022.

Rejseeksperter, rejseforedrag og udstillere

På Rejsemessen i Lokomotivværkstedet kan du møde omkring 100 rejseeksperter, deltage i op mod 50 rejseforedrag i 4 sale og ca. 55 udstillere står klar med tips til din næste kvalitetsrejse – også til USA!

I 2019 var der 200 udstillere og ca. 18.000 besøgende gæster i Øksnehallen, mens der i 2021 var ca. 60 udstillere og 10.300 besøgende i Bella Centeret.

I 2022 er der således tale om en noget neddroslet rejsemesse i København end tidligere, som arrangørerne dog fortsat markedsfører som “Sjællands største rejsemesse”.

Rejsemessen for Kvalitetsrejser afholdes i 2022 for 18. gang – som vanligt med Rejsemagasinet Vagabond som arrangør.

Læs nedenfor hvordan du kan opnå 50% rabat på éntre-billet til Rejsemesse for Kvalitetsrejser i Lokomotivværkstedet.

Rejsemesse Kvalitetsrejser København

Profil Rejser USA – et af flere danske rejseselskaber med USA Rejser i programmet.

Udstillere med fokus på rejser til USA og Canada

Blandt de mange udstillere og rejseforedrag i Lokomotivværkstedet finder man også en række udstillere med USA, Canada og Caribien rejser på programmet.

Mød f.eks. udstillere som Best Travel, Check Point Travel, Gislev Rejser, MyCruise, Once In A Lifetime, Profil Rejser, Schønberg Musik & Rejser, Vitus Rejser

I 2022 programmet finder man desværre ikke længere rejsebureauet USA Rejser, Albatros Travel, Jysk Rejsebureau, MyPlanet, Stjernegaard Rejser, C&C Travel og Spies Rejser som ellers har deltaget i tidligere år.

Til gengæld deltager i år USA Ekspert Henrik Lange fra mediet Highways USA med en stand.

Rejseforedrag om USA, Canada og Caribien

Der er i 2022 væsentligt færre rejsefordrag med fokus på USA, Canada samt Caribien, og med interesse i netop disse destinationer, vil det give bedst mening at besøge rejsemessen lørdag.

Blandt de mere specifikke Canada, Caribien og USA rejseforedrag kan fremhæves:

LØRDAG DEN 22. OKTOBER – Rejseforedrag i Lokomotivværkstedet

Sal A
11.40 – 12.10: MyCruise – Caribiens bedste oplevelser
14.20 – 14.50: Gislev Rejser – New York The Big Apple

Sal B
11.00 – 11.30: Adventure Holidays – Canada – inkl. 7 dage på Vancouver Island – 19 dages rundrejse

Sal C
12.20 – 12.50: Gislev Rejser – Det vestlige Canada og Alaska

SØNDAG DEN 23. OKTOBER – Rejseforedrag i Lokomotivværkstedet

Sal B
12.20 – 12.50: Adventure Holidays – Canada – inkl. 7 dage på Vancouver Island – 19 dages rundrejse.

Køb online rabat billet til Rejsemesse i Lokomotivværkstedet

Køb billet til Rejsemesse Lokomotivværkstedet med 50% rabat + gratis adgang for Vagabond abonnenter

Husk at abonnenter på Rejsemagasinet Vagabond har gratis adgang til rejsemesse i Lokomotivværkstedet, København. (2 gratis entrebilletter per abonnent)

Vi er ikke i øvrigt bekendt med at man kan finde gratis billetter eller fribilletter til Rejsemesse for Kvalitetsrejser 2022.

De første 10.000 gæster får dog en gratis udgave af Rejsemagasinet Vagabond ved indgangen (værdi 80 kroner).

Man kan imidlertid opnå 50% rabat ved online køb af billet til Rejsemessen for Kvalitetsrejser 2022.

Det betyder at man kan nøjes med at betale 60 kroner per billet istedet for 120 kroner per billet, som det koster ved billetkøb ved indgangen til Lokomotivværkstedet.

TIP:
Køb Rejsemesse i Lokomotivværkstedet billet her: Online billet til med 50% rabat.

Fakta om Rejsemesse i Lokomotivværkstedet 2022

  • Lokomotivværkstedet rejsemesse dato og tidspunkt
    Lørdag d. 22 oktober (kl. 10:00 – 17:00) og søndag d. 23. oktober 2022 (kl. 10:00 – 16:00)
  • Hvor afholdes rejsemessen i København?
    Lokomotivværkstedet
    Adresse: Otto Busses Vej 5A, 2450 København SV.
  • Hvor ligger Lokomotivværkstedet?
    Lokomotivværkstedet er beliggende cirka 700 meter fra Fisketorvet og lidt mere end en kilometer fra Dybbølsbro station.
  • Hvem deltager i Rejsemessen for Kvalitetsrejser?
    Mere end 100 rejse-eksperter, 50 rejseforedrag og ca. 55 udstillere.
  • Hvad koster billetter?
    Gratis billetter for Vagabond rejsemagasin abonnenter.
    Pris: 60 kroner ved online forudbetaling af billetter (se link ovenfor).
    Pris: 120 kroner ved betaling af entré ved Lokomotivværkstedets indgang.
  • Hvem er arrangør af Rejsemessen for Kvalitetsrejser 2022?
    Rejsemagasinet Vagabond

Se video med interview af Christian Adamsen fra 2018:

TV Vestsjælland – Kvalitetsrejser i Øksnehallen 2018. Interview med direktør Christian Adamsen, Vagabond.

Se kort stemningsvideo fra Rejsemesse Øksnehallen 2017:

Rejsemagasinet Vagabond – The Quality Travel Event Copenhagen 2017.

Polemik

Der har flere gange været en del ekstern polemik omkring Rejsemessen for Kvalitetsrejser.

Læs Standby artikel fra 2018:
Vagabond-direktør: Ingen skal lukrere på vores succes.

Tilbage i 2013 blev den danske USA-rejseblogger, Rene Frederiksen, ekskluderet fra rejsemessen i Øksnehallen. Rene Frederiksen udsendte efterfølgende en pressemeddelelse om forløbet, der endte med at give mere presseomtale end deltagelse på rejsemessen nogensinde ville have givet.

Læs Rene Frederiksens vinkel på historien på ReneFrederiksen.dk:
Forløbet med rejsemessen i Øksnehallen

Relaterede artikler om tidligere rejsemesser i Danmark:

Ny feriemesse i København: Aktiv Feriemesse i Lokomotivværkstedet – også med rejser til USA.

USA rejseforedrag på Danmarks største feriemesse – Ferie For Alle i Herning 2022

USA Rejsemesse 2020 i København – FDM Travel rejsemesse i Docken.

Denne artikel er senest opdateret: 20. oktober 2022.