I dagens pressemeddelelse fra SAS er der bl.a. positivt nyt til danske rejsende til USA.

SAS rute til Miami genoptages

Med danske øjne er den største nyhed at SAS genoptager ruten CPH – Miami fra den 10. november.

Derudover øger SAS antallet af daglige afgange fra København til New York.

Omkring jul og nytår øges ligeledes antallet af afgange fra København til Los Angeles, San Francisco og Washington D.C.

Uddrag fra SAS Pressemeddelelse 10. november 2021
Som direkte følge af at USA nu åbner op for mere indrejse, stiger efterspørgslen på rejser kraftigt. SAS opdaterer derfor trafikprogrammet og øger antallet af afgange til og fra USA.Antallet af bookinger med SAS til USA over jul og nytår er steget kraftigt. SAS tilbyder op til 100 afgange per uge, over jul og nytår, til og fra Skandinavien.

– Det er glædende at vi nu kan øge antallet af afgange og derved tilbyde de rejsende muligheden for endelig at rejse til den anden side af Atlanten, for at opleve USA og mødes med slægtninge og venner, udtaler Karl Sandlund, kommerciel direktør i SAS.

SAS genoptog ruten til Miami fra Stockholm den 8. november. Fra København genoptager SAS ruten den 10. november og fra Oslo den 11. november. Det betyder i praksis, at SAS har daglige afgange fra Skandinavien til Miami denne vinter.SAS øger også antallet af afgange til New York, og fra og med november flyver SAS to daglige afgange fra København, Oslo og Stockholm.

SAS flyver dagligt til Chicago fra København og påbegynder flyvninger fra Stockholm til Chicago i midten af december.

Fra København øger SAS antallet af afgange til Los Angeles, San Francisco og Washington D.C. i perioden omkring jul og nytår.

SAS flyver til USA med nye, moderne Airbus-fly, med brændstofeffektive motorer. De nye fly har et brændstofforbrug, der er 15-30 procent laverede, end de fly de erstatter. De nye, topmoderne fly giver SAS’ kunder en mere behagelig og bæredygtig måde at rejse på.

SAS ruter og frekvenser til USA frem til efter nytår
København New York 7 gange pr. uge
København Chicago 7 gange pr. uge
København Los Angeles Op til 7 gange pr. uge
København San Francisco Op til 5 gange pr. uge
København Washington D.C. Op til 5 gange pr. uge
København Miami Op til 4 gange pr. uge
Oslo New York 2 gange pr. uge
Oslo Miami 1 gang pr. uge
Stockholm New York 5 gange pr. uge
Stockholm Miami Op til 4 gange pr. uge
Stockholm Chicago Op til 3 gange pr. uge

Kilde: SAS Pressemeddelelse

Sammenlign priser på fly til USA

Tidligere nyheder om SAS ruter til USA

17. juni 2020:

Ud over SAS’s nylige genåbning af USA flyruter fra København til Chicago og New York, er genåbning af ruten til San Francisco nu planlagt i juli måned, og billetsalget er startet.

USA ruten til San Francisco vil blive fløjet to gange pr. uge  med afgang fra København på torsdage og søndage og med retur-fly fra San Francisco på mandage og fredage. Ruten vil blive fløjet med SAS Airbus A350.

Læs også SAS pressemeddelelse: Her flyver SAS i juli.

SAS USA

Tidligere nyheder og løbende opdateringer om SAS fly til USA:

28. Maj 2020:

SAS genåbner flyruter til New York og Chicago

Fra den 10. juni 2020 er der igen SAS fly til USA.

Den langsomme genåbning fra SAS starter med fly fra Københavns Lufthavn til New York (Newark) og til Chicago O’Hare Lufthavn. De øvrige flyruter til amerikanske lufthavne forventes at følge efter.

I starten af genåbning efter COVID-19 vil der blot blive 2 SAS afgange ugentligt til hver af de to USA destinationer.

Fra 1. juli er planen at der bliver 5 ugentlige SAS afgange fra Københavns Lufthavn til New York og 6 ugentlige afgange til Chicago, skriver Checkin.dk.

Se også: Fly til USA – liste over selskaber og ruter fra Danmark.