Forbrugerrådet Tænk har anmeldt hele fem søgemaskine-portaler for vildledende markedsføring.

Søgemaskiner for billige flybilletter

Søgemaskiner for billige flybilletter anmeldt.

Anmeldelserne foretages pga. tre søgemaskiner for billige flybilletter ifølge Tænk lover at finde de billigste flybilletter, men da de tre portaler kun dækker et udsnit af markedet for flybilletter, har billigere flybilletter kunnet findes andre steder.

De tre søgemaskine-portaler det drejer sig om er Rejsepriser, Viviro samt Dohop.

Aftaler med flyselskaber og rejsebureauer

Det store problem opstår, når portalerne markedsfører sig ved at oplyse at de finder de billigste fly og rejser, men i princippet kun viser søgeresultater fra luftfartselskaber og rejsebureauer, som den enkelte søgemaskine-portal har aftaler med.

Forbrugerrådet Tænk anmelder portalerne til Forbrugerombudsmanden og foreslår samtidigt, at der bør indføres en mærkningsordning for portalerne, så det tydeligt kan fremgå om de enkelte søgemaskiner er uvildige eller ej.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen:

Hvis en portal giver udtryk for, at den screener markedet og finder de bedste priser, vil det være vildledende, hvis den kun dækker et udsnit af markedet – for eksempel de virksomheder, som den har en aftale med.

To portaler anmeldt for reklamer i søgeresultater

Udover de tre førnævnte portaler er søge-portalerne Agoda og Kayak begge anmeldt til Forbrugerombudsmanden for at blande reklamer sammen med søgeresultater, når man søger efter rejser på nettet.

Fremgår det ikke tydeligt, at der er betalt for, at rejsetilbud dukker op i søgeresultater på prissammenligningsportaler, er der ligeledes tale om vildledende markedsføring.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen:

Hvis de anmeldte virksomheder / portaler har lavet vildledende markedsføring, og vi finder, at der er tale om grov vildledning af forbrugerne, så vil vi kunne politianmelde den enkelte virksomhed, og så vil det kunne give bødestraf.

Som nævnt ovenfor foreslår Forbrugerrådet Tænk, at der implementeres en mærkningsordning for prisportaler – eksempelvis findes dette allerede i Norge og England.

14 prisportaler undersøgt

Forbrugerrådet Tænk har forud for anmeldelserne til Forbrugerombuds-manden undersøgt 14 prisportaler, og Tænk har således fundet grundlag for at anmelde de 5 af dem.

Guide-USA.dk anbefaler at benytte følgende uvildige portaler for at finde billige flybilletter:

Relaterede emner:

Denne artikel er senest opdateret: 19. oktober 2021.