I alt findes der 59 nationalparker i USA, og anbefaling af nationalparker baserer sig ofte på, hvorvidt en given park er super-populær eller ej.

Alle har efterhånden hørt og læst om Grand Canyon, Yosemite og Yellowstone parkerne, og det bidrager voldsomt til deres popularitet.

Great Smoky Mountains National Park US

Great Smoky Mountains er mest besøgte nationalpark i USA.

Heraf følger at de over 330 millioner årlige besøgende i USA’s nationalparker i stor udstrækning koncentrerer  sig om 10-15 parker, hvor man så til gengæld ofte kan opleve kø’er og trængsel; specielt i højsæsonen.

Se også: Lej autocamper i USA.

De mest besøgte nationalparker i USA

I Top-10 over de mest besøgte USA nationalparker finder man:

  1. Great Smoky Mountains – mere end 11 millioner besøgende
  2. Grand Canyon – over 6 millioner besøgende
  3. Zion nationalpark i Utah – omkring 4,5 millioner besøgende
  4. Rocky Mountain National Park i Colerado – ca. 4 millioner
  5. Yosemite i Californien – ca. 4 mill.
  6. Yellowstone – ca. 4 millioner besøgende
  7. Acadia National Park i Maine – 3,3 mill. besøgende
  8. Olympic National Park, Washington State – ca. 3 millioner
  9. Grand Teton i Wyoming – ca. 3 millioner
  10. Glacier National Park i Montana ca. 3 mill.

Hertil kommer det ekstremt populære Golden Gate national recreation area i Californien, som hvert år besøges af over 15 millioner turister.

Anbefaling af nationalparker i USA – undgå trængsel!

I en gennemarbejdet artikel i The Guardian anbefaler en række eksperter inden for miljø og turisme, hvor man alternativt kan tage hen i Amerika og nyde de åbne vidder med knap så mange turister – og nogen steder faktisk med meget få.

Eksperterne anbefaler blandt andet Voyageurs National Park i Minnesota (kun 237.000 besøgende årligt) som alternativ til Acadia, North Cascades National Park i Washington (kun 30.000 besøgende) som alternativ til Glacier parken og så er der meget færre turister og dermed bedre plads i North Rim delen af Grand Canyon, som kun opdages af ca. 10% af parkens samlede antal besøgende.

Vil man have maksimal fred og ro i Grand Canyon, kan East Rim anbefales. Indianer-territoriet (Navajo Nation Land) og East Rim ligger i den nordlige del af Arizona.

Læs også artikel: Guide til nationalparker i USA.

Anbefalet bog:
Oplev USA’s Nationalparker – Lonely Planet guidebog på dansk

Denne artikel er senest opdateret: 18. juni 2018.