Hvert år offentliggør Airports Council International – sammenslutningen af internationale lufthavne – listen over verdens travleste lufthavn. Listen for 2017 er offentliggjort i begyndelsen af april 2018.

Atlanta Airport verdens travleste lufthavn

Atlanta Lufthavn i Georgia – verdens travleste lufthavn i 2017.

I 2017 ligger amerikanske lufthavne på både 20., 12., 6., 5. samt 1. pladsen på listen over verdens travleste lufthavne – baseret på årligt antal rejsende, som benytter lufthavnene.

Asiatiske lufthavne oplever i disse år stor fremgang i passagerantallet, og når en ny stor lufthavn åbner i Beijing i 2019, forventes det at denne vil overtage 1. pladsen allerede i 2020. I 2017 er 11 af de 20 travleste lufthavne i verden beliggende i Asien!

Atlanta Lufthavn – verdens travleste lufthavn

Atlanta International Airport (ATL) – med det officielle navn Hartsfield–Jackson Atlanta International Airport – ligger ikke overraskende endnu engang på førstepladsen som verdens travleste lufthavn. Lige siden 1998 har Atlanta Lufthavn ligget i toppen af listen over flest årlige antal rejsende, og i 2017 benyttede næsten 104 mill. rejsende den store lufthavn i delstaten Georgia. Lufthavnen i Altanta fungerer som et knudepunkt for den syd-østlige del af USA, og et af de største flyselskaber i verden – Delta Airlines – har ligeledes hovedkvarter her.

Læs også: Oplev Atlanta i Georgia

Los Angeles International Airport (LAX) ligger i 2017 på 5. pladsen over travleste lufthavn i verden. Lufthavnen i det sydlige Californien er den, som flest passager i USA benytter som enten endelig destination eller første afgangs-lufthavn. I forhold til Atlanta, som for et stort antal passagerer fungerer som mellemlanding, er Los Angeles altså oftere enten første eller sidste lufthavn, som flypassagerer benytter på deres rejse. I 2017 benyttede ca. 84,5 mill. passagerer lufthavnen i L.A., og i forhold til år 2016, hvor LAX lå på en 4. plads, er lufthavnen blevet overhalet af den største lufthavn i Japan – Tokyo Haneda Airport.

Chicago O’Hara International Airport (ORD) ligger på 6. pladsen over verdens travleste lufthavn i 2017. I flere år indtil 1998 var O’Hara faktisk den største lufthavn i verden baseret på antal årlige rejsende, men pga. utallige fly-forsinkelser til gene for mange rejsende besluttede luftfartsmyndigheder i slutningen af 1990’erne at reducere antallet af afgange fra lufthavnen i Chicago. O’Hara er idag stadig langt den største lufthavn i Midtvesten i USA.

Dallas/Fort Worth International Airport (DFW) ligger i 2017 på 12. pladsen over travleste lufthavne i verden. Den primære lufthavn i Texas er faktisk rykket en plads ned i forhold til 2016, og det er Amsterdam lufthavnen Schiphol, som har overtaget 11. pladsen fra Dallas lufthavnen. American Airlines benytter Dallas/Fort Worth International Airport som deres base, og det gamle amerikanske flyselskab har ligeledes deres hovedkvarter tæt på lufthavnen i Dallas.

Denver International Airport (DEN) sniger sig ind på 20. pladsen på top 20 listen over travleste lufthavn i verden i 2017. Lufthavnen i Colorado kan ligeledes præstere at have den længste landingsbane i USA – 4,9 km lang er bane 16R/34L. Til sammenligning er længste bane i Københavns Lufthavn 3,3 km.

Denver International Airport

Denver International Airport – populær lufthavn i USA.

Flere år er Denver International Airport blevet kåret som “Best Airport in Northern America” af Business Traveler Magazine, og den velkørte lufthavn er ligeledes den eneste lufthavn i USA, som har implementeret ISO-14001 – et certificeret  environmental management system, som dækker hele lufthavnen.

John F. Kennedy International Airport (JFK) i New York er i 2017 helt ude af top 20 listen – ikke mindst grundet stor fremgang for luftfartstrafikken i Asien. JFK lå på en 17. plads i 2016.

Top 20 liste over verdens travleste lufthavne i 2017

Travleste lufthavne i verden 2017

Relaterede artikler: