Turismen i Florida tog endnu et spring frem i 2016, hvilket kan ses på passager-tallene i Florida lufthavne. Især de tre store: Miami, Fort Lauderdale og Orlando lufthavne vokser pænt.

Se kort over lufthavne i Florida.

Når 2017 er talt op, kan der måske ses et fald i antal passagerer, men i så fald udelukkende som resultat af orkanerne ved navn Hurricane Irma og Hurricane Maria, som fik en del besøgende til at aflyse eller udskyde deres rejser til Florida.

Florida Keys kort

Kort over the The Keys, Florida.

Selv kraftige orkaner kan dog tilsyneladende ikke skræmme turisterne væk.

Mere information om Key West.

Vejret i Florida er trods alt fredeligt og uden storme det meste af året. Mere om Hurricane Season i USA og hvilke måneder, hvor der især forekommer orkaner nederst i denne artikel.

Se også: Florida Keys klar igen efter orkanen Irma.

Florida lufthavne i fremgang

I 2016 steg antallet af passagerer med 7 millioner i Floridas lufthavne til totalt 168 millioner passagerer sammenlignet med 2015 tallet på 161 millioner passagerer, som ligeledes var rekord-år i.f.t. år 2014.

69% af dem, som rejser til Florida med fly, lander i Miami, Fort Lauderdale eller Orlando lufthavne. Hvis Tampa medregnes, er andelen for de 4 største lufthavne næsten 80% af trafikken.

Miami Airport – MIA og Orlando International Airport – MCO er de to største totalt set og også de vigtigste lufthavne på trafik fra udlandet.

Check flyruter til Florida fra Danmark.

De største stater i USA befolkningsmæssigt set

Florida er med små 21 millioner indbyggere den tredje-største stat i USA målt på indbyggertal.

Med 39,5 millioner indbyggere er Californien langt den folkerigeste stat. Nummer 2 er Texas med 28,3 millioner indbyggere og Florida har per 2014 overhalet New York State, som per optælling i sommeren 2017 talte 19,9 millioner indbyggere.

Hurricane Season i USA – hvilke måneder drejer det sig om?

Irma ramte Florida (og især The Keys) hårdt den 10. september 2017, og den for Florida noget mindre alvorlige Hurricane Maria sendte mange flygtninge fra hårdt ramte Puerto Rico til Floridas Lufthavne i september-oktober.

Hurricane Season i USA løber fra juni til november med september og oktober som de typisk mest udsatte måneder.

Key West billede Florida

Key West – billede af palmer i Florida.

Orkan-statistik for Florida

2017 var et særdeles slemt år for Florida med orkanerne Irma og Maria i september og oktober.

Se oversigt over skader fra orkanen Irma på Florida Today.

I slutningen af september og starten af oktober 2016 ramte orkanen Matthew store dele af Florida. Den gik imidlertid aldrig for alvor ‘i land’, og skaderne blev derfor begrænsede. I 2016 blev Florida til gengæld også ramt af Hurricane Hermine (slutningen af august – start september). Det var første gang siden 2005 at en orkan ‘gik i land’ i Florida. Kun den nordlige del af staten blev påvirket.

2015 var relativt fredelig i The Sunshine State uden de store vejrmæssige udfordringer. Hurricane Erika gav dog meget regn i downtown Miami-området i slutningen af august.

2014 og 2013 var fredelige, men året før – i 2012 fik det sydøstlige USA besøg af orkanen Sandy (slutningen af oktober), som var slem nok, men ikke anlagde store skader i staten Florida.

I 2011 slap Florida for besøg af Hurricane Ophelia, og i 2010 var Igor orkanen heller ikke alvorlig for rejser til Florida.

Den nok så kendte orkan Katrina forårsagede enorme skader i Louisiana og Mississippi i slutningen af august 2005. Østkysten og især Miami-Dade County og The Keys blev også ramt; dog i langt mindre grad. For Florida’s vedkommende var orkanen Wilma i anden halvdel af oktober 2005 langt mere alvorlig med skader i den sydlige del af staten.

Se også: Klima i Florida.

Anbefaling: Billeje Fort Lauderdale.

Denne artikel er senest opdateret: 25. marts 2019.