Lavpris-flyselskabet Norwegian, der har meget fokus på billige ruter til USA fra Europa, har på det seneste modtaget meget kritik.

Norwegian Dreamliner USA

Norwegian forsinkelse på næsten et døgn

Senest var et Norwegian-fly til New York fra Gatwick over 21 timer forsinket grundet tekniske problemer med flyet.

De frustrerede Norwegian-passagerer blev ikke tilbudt overnatning i London, og de måtte derfor overnatte i terminalen i Gatwick Lufthavn.

Dette skabte en masse særdeles negativ Norwegian presse-omtale, idet en engelsk sladderblads-journalist fra Daily Mail også skulle have været med det pågældende forsinkede fly til New York.

Inden afgang startede turen ellers som den skulle. Passagererne var boardet, og flyet var trillet ud på startbanen. Her blev Norwegian-flyet imidlertid stående i hele tre timer, før det igen bevægede sig tilbage til gaten grundet tekniske problemer.

Passagerne kom tilbage i lufthavnen, hvor de fik af vide, at der ville komme et nyt fly. Det nye fly blev udskudt hele fem gange, og der endte med at gå næsten et døgn før et nyt Norwegian fly var klar til afgang. Passagererne fik tilbudt mad-billetter og mulighed for refundering af billetten, men måtte kun forlade lufthavnen, hvis de aflyste deres flybillet.

Norwegian-personalets håndtering af forsinkelsen skabte så meget postyr blandt passagererne at politiet måtte tilkaldes.

Daily Mail journalisten skriver om Norwegian forsinkelsen:

A travel nightmare: Budget airline Norwegian causes FURY after leaving hundreds of passengers stranded in a London airport terminal for 24 HOURS, including parents with young babies and senior citizens.

Daily Mail

The Sun fortsætter:

NOR-WAY TO FLY Norwegian Air strands HUNDREDS of passengers at Gatwick Airport for 22 hours with ‘disgraceful’ delays to New York bound flight – with police called in to calm the situation.

The Sun

Læs de fulde artikler om episoden i The Sun, Daily Mail og i Ekstrabladet.

For nyligt rapporterede danske Maria Leena Kerr fra firmaet Turist i New York også om en frustrerende Norwegian forsinkelse på Facebook – denne gang på ruten fra København til New York.

Undskyldning fra Norwegian

Siden har Norwegian ifølge rejsemediet TTG Media undskyldt for håndteringen af forsinkelsen.

Norwegian deltager ikke i de kendte samarbejdsaftaler med øvrige luftfartsselskaber som f.eks. Star Alliance. Derfor er det ofte en større udfordring for Norwegian, når tekniske problemer opstår, idet man i stedet må benytte “vikar-fly” – f.eks. fra portugisiske Hi-Fly.

Stort underskud i Norwegian i 2017

Norwegian kæmper pt. ikke kun med dårlig presseomtale.

Finanstilsynet i Norge har underkendt de ændrede regnskabssprincipper, som Norwegian lagde til grund deres samlede 2017-regnskab.

Det medfører at Norwegians underskud før skat i 2017 bliver på hele 3,06 milliarder norske kroner mod en oprindelig opgørelse på 1,07 milliarder norske kroner.

Derudover er Norwegians egenkapital pr. 31. december 2017 halveret fra 4,09 milliarder norske kroner til blot 2,1 milliarder norske kroner.

“Norwegian har besluttet at følge anbefalingen fra Finanstilsynet, hvilket resulterer i en ændring i det foreløbige resultat, som blev præsenteret i forbindelse med selskabets fremlæggelse af resultatet for fjerde kvartal.”

Norwegian pressemeddelelse.

Relaterede sider:

Søg flybilletter til USA via Momondo

Nye flyruter til USA med Icelandair i 2018

Denne artikel er senest opdateret: 25. marts 2019.