Kongressen.com har for længst slået sit navn fast som Danmarks bedste nyhedssite om amerikansk politik på dansk.

Det har online niche-tv-kanalen Jyske Bank TV også konkluderet, og primo september startede et nyt tv-samarbejde mellem Jyske Bank TV og Kongressen.com.

Morgen i Amerika - Kongressen.com

Morgen i Amerika – nyt dansk online TV-program om USA

I programmet med navnet “Morgen i Amerika” vil Jyske Bank TV og Kongressen.com to gange om ugen dække det politiske landskab og samfundsforholdene i USA på dansk. Udsendelsen “Morgen i Amerika” sendes både på Jyske Bank TV og på Kongressen.com’s egen hjemmeside.

Lasse Høgfeldt, chefredaktør på Jyske Bank TV, ser frem til at tilføje det nye USA-magasin til bankens andre formater.

Programmets værter er Lars Græsborg Mathiasen, tv- og podcastredaktør på Kongressen.com samt Anders Agner Pedersen, chefredaktør på Kongressen.

USA-magasinet vil blive sendt fast hver mandag og torsdag eftermiddag, når det er blevet morgen i Amerika.

De første 4 udgaver af “Morgen i Amerika” kan ses her:

Morgen i Amerika:
Bliver Rufus Giffords kongresdrømme til virkelighed

Morgen i Amerika:
Skarpe fronter og hidsige sværdslag

Morgen i Amerika:
Sådan knuser du dine egne præsidentdrømme

Morgen i Amerika:
Orkan og journalisten som ryster Trump


TIP:
Køb bogen “Fear – Trump in the White House” af Bob Woodward med 46% rabat via Saxo.com.

Relateret link: Tracking Hurricane Florence.

Kongressen.com blev etableret i 2012 som et uafhængigt dansk netmedie om amerikansk politik.

I denne uge er Kongressen.com netop blevet opgraderet med helt nyt layout.

Se det nye layout på Kongressen.com.

Kongressen journalist Lars Græsborg Mathiasen er i øvrigt medstifter af det danske NFL-site Gul Klud.

Kommentarer om det nye samarbejde mellem Kongressen og Jyske Bank TV

Anders Agner Pedersen, chefredaktør på Kongressen.com:

Jeg har længe ønsket at vi skulle udbygge vores dækning af USA med et fast tv-program som kunne sendes på en række forskellige platforme. I den forbindelse var Jyske Bank TV den oplagte partner for os, da de i forvejen er kendt for at lave nogle stærke tv-formater online. Og fra det øjeblik, vi indledte dialogen var det tydeligt, at det her ville være et godt match for begge parter.

Lasse Høgfeldt, chefredaktør på Jyske Bank TV, udtaler om projektet Morgen i Amerika:

Anders, Lars og resten af holdet på Kongressen.com er kendt som nogle af de dygtigste USA-formidlere, vi har her i landet. De er knivskarpe i deres analyser, de optræder ofte i diverse nationale medier, og passionen for deres stof lyser ud af dem.

Jyske Bank TV har eksisteret siden 2008.

Besøg Jyske Bank TV

Læs også Efterkritik-artikel fra MediaWatch fra 2010:
Jyske Bank TV udfordrer public service stationerne

Relaterede artikler:

Rufus Gifford valgresultat – kommer ikke i Kongressen denne gang

En demokrat og en republikaner i bil fra Texas til Washington D.C.

Denne artikel er senest opdateret: 14. september 2018.