Det amerikanske blog-netværk Tumblr er netop blevet solgt.

Tumblr blev stiftet i 2007 af amerikaneren David Karp.

Platformen er perfekt hvis man ønsker at oprette en simpel/hurtig rejseblog.

Tumblr solgt til Automattic

I 2013 overtog Yahoo Tumblr for hele 1.1 mia. dollars. I 2017 blev Yahoo imidlertid selv overtaget af Verizon Media, som således også blev ejer af Tumblr.

Dermed blev Tumblr en del at Verizon Medias Oath brand, der også omfatter mange andre kendte amerikanske online brands, som f.eks. Yahoo, AOL, TechCrunch, Engadget, HuffPost og Ryot.

Den nye ejer af Tumblr er Automattic, som er mest kendt for at stå bag website- og blog-platformen WordPress, der aktuelt benyttes af ca. 35% af alle hjemmesider i verden.

Ifølge The Verge‘s kilder har Automattic blot betalt 3.  mio. dollars for overtagelsen af Tumblr.

Hvad er Tumblr?

Tumblr er et socialt netværk med fokus på nem mikro-blogging.

Tumblr is so easy to use that it’s hard to explain.
We made it really, really simple for people to make a blog and put whatever they want on it. Stories, photos, GIFs, TV shows, links, quips, dumb jokes, smart jokes, Spotify tracks, mp3s, videos, fashion, art, deep stuff. Tumblr is 475 million different blogs, filled with literally whatever.

Tumblr er basalt set en platform, hvor man meget nemt kan oprette sin egen blog, og det er utroligt let at lægge indhold ind på bloggen – herunder tekst, billeder, video, lyd, links, citater etc. Bloggen kan styres via et online dashboard eller via apps til iPhone og Android.

Brugere kan følge andre brugeres blogs, og de kan selv vælge, om deres egen blog skal være privat eller offentlig.

Tumblr fokuserer i høj grad på popkultur, og mange internet memes har sin oprindelse fra Tumblr.

Det amerikanske blog-netværk består af over 475 millioner blogs.

I 2011 benyttede Barack Obama Tumblr som sin første blogging platform.

Besøg Tumblr

Relaterede artikler:

Søger du visum til USA? – Facebook, YouTube og Twitter oplysninger kræves

San Francisco forbyder software til automatisk ansigtsgenkendelse

Skrevet af: Henrik Dahl

Denne artikel er senest opdateret: 6. september 2019.