Den ultimative ferie til Las Vegas
Hvis du ønsker at få den autentiske ferie i Las Vegas, er du landet på det rette sted. Det kan godt være at vi har skrevet om spillebyen før, men det er blevet tid til at kigge på hvad du bør gøre til en del af programmet, hvis du krydser Atlanterhavet for at besøge Las Vegas.
Las Vegas – The Strip.
Poker skal spilles
Mange anser poker som et af de mest autentiske casino spil. Her tænker vi især på ultimate texas hold’em, som du kan spille, når du er i USA. Øv dig gerne på nettet, og læs op på reglerne, som en del af forberedelserne til turen.
Ringer bryllupsklokkerne?
Du kan ikke blive spontant gift i Las Vegas ligesom Ross og Rachel i Venner. Hvis du planlægger at blive viet af Elvis, skal du anmode om en ægteskabsattest oversat til engelsk. Med det dokument kan du vise at du har ret til at blive gift med din partner.
Derudover skal du også ansøge om en licens til at blive gift (marriage licens) i delstaten Nevada, hvor Las Vegas ligger. Når du er retur i Danmark, skal du indsende bryllupscertifikatet til Folkeregisteret senest to måneder efter brylluppet.
Nyd Bellagio springvandet
En af de største seværdigheder på The Strip er helt gratis. Her tænker vi på Bellagio springvandet, som er en del af hotellet af samme navn. Der er tale om et springvandsshow til musik. Vandet når så langt som 140 meter op i luften, hvilket er utroligt i sig selv.
Springvandsshow ved Bellagio hotellet.
Springvandet blev præsenteret som en del af åbningen af hotellet i oktober 1998. Det kostede 40 millioner dollars, men det har nok været investeringen værd. Springvandet tiltrækker tusindvis af turister og er med i mange film og serier. Det var verdens største springvandshow frem til det blev overgået af Dubai Fountain, som når lige lidt højere med vandstråler på 150 meter op i luften.
Vi anbefaler især at se det med dine egne øjne og ører. Det vil sige at vi anbefaler at du gemmer telefonen væk og nyder det romantiske øjeblik med din partner. Heldigvis gentages showet flere gange om dagen, så du kan sagtens få tid til at optage det med din telefon på et senere tidspunkt, hvis du har lyst til det.
Se byen fra Eiffeltårnet
En anden af de mest ikoniske seværdigheder i spillebyen er Eiffeltårnet, som byder på en imponerende udsigt ud over byen. Halvskala-kopien af den ægte vare i Paris er en del af Caesars Palace hotellet, som ligger på The Strip. Her kommer du først og fremmest i en spektakulær tur op over jorden i glaselevatoren, som går 140 meter op. Tårnet er endda åbent om aftenen, og det anbefales at booke billetter i god tid. På den måde kan du se Bellagio-springvandet, lysene på de mange hoteller og seværdigheder og få en oplevelse for livet.
Tag op i det næsthøjeste Pariserhjul
Dubai har også overgået Las Vegas med verdens højeste Pariserhjul. Alligevel er det naturligvis en oplevelse for livet at tage op i High Roller, som også er en del af Caesars Palace. High Roller er 167,6 meter højt og det blev præsenteret i begyndelsen af 2014. Endnu en romantisk mulighed for at nyde tiden i Las Vegas.
Relaterede artikler: