Nytår i USA – Hvordan fejres nytårsaften i Amerika?
At byde det nye år velkommen i USA adskiller sig ikke synderligt fra, hvordan man fejrer nytårsaften i andre dele af verden.
På nytårsaften i Amerika afholdes mere eller mindre overdådige fester – fra private fester med familie og venner til mere formelle nytårsfester med en elegant middag forud, som ofte arrangeres af hoteller eller kasinoer.
Nytår i USA – Times Square i New York nytårsaften – nok verdens mest berømte nytårsfejring.
Læs også: USA genåbner for turister
Det nye års ankomst bliver også hilst velkommen med festlighededer i det offentlige rum. De fleste større byer i USA forbereder friluftsarrangementer, koncerter, festivaler og fyrværkeriudstillinger, der tiltrækker både lokale og turister.
Nytår i USA under corona
Epidemien af coronavirus, som har ramt alle livets områder, både private og offentlige, har betydet, at nytårsaftensfestlighederne i USA og i hele verden reduceres. Fejringer på offentlige steder i USA er flere steder blevet helt aflyst, mens mange stater har indført mere eller mindre strenge restriktioner for socialt samvær og rejser på årets sidste aften.Mens alle ivrigt venter på, at pandemien er overstået, og at vi kan vende tilbage til normal funktion, minder vi dig om, hvordan amerikanerne normalt tilbringer nytårsaften. Bemærk at nogle af de nævnte steder i artiklen kan være midlertidigt lukkede under pandemien.
Nytår i USA – Times Square, New York
De mest symbolske fejringer for at byde det nye år velkommen har traditionelt og i over 100 år fundet sted på Times Square i New York.
New Yorks årlige kæmpe arrangement på Times Square er måske verdens mest berømte nytårsfejring.
Kulminationen er, at en kæmpe lysende kugle sænkes ned langs en særlig pæl, der er opstillet på dette ikoniske torv i New York. Kuglen begynder langsomt at gå ned kl. 23.59 og markerer begyndelsen på den offentlige nedtælling til midnat – starten på det nye år.
Nytårsaften i New York: Sådan tilbringer amerikanerne nytårsaften på Times Square.
Ball Drop, som begivenheden kaldes, transmitteres af tv-stationer og følges i hele USA, men også af amerikanere i udlandet.
Hvordan fejrer man nytår i New York 2021? – Times Square Ball Drop
Den 31. december vil New York igen byde det nye år 2022 velkommen på Times Square. Kun personer, der er blevet vaccineret, må deltage i nytårsfesten. Det er også obligatorisk at bære maske.Vær opmærksom på at regler løbende kan ændre sig, men følgende gælder i skrivende stund:
“New Year’s Eve 2022 will safely invite revelers back to Times Square to watch the Ball Drop in person, with proof of full vaccination and valid photo identification. The highly anticipated festivities will also be broadcast for television and internet audiences, and will include a virtual multi-media experience.Attendees will also be required to wear masks. Viewing areas will be filled with fewer people to allow for social distancing. Revelers won’t be allowed entry until 3:00pm.”
Du kan her finde opdaterede oplysninger om nytårsaften på Times Square.
Traditionen med ball drop blev startet af Alfred Ochs, ejeren af avisen “New York Times”, som i 1904 besluttede at fejre indvielsen af avisens nye hovedkvarter på denne måde. Tre år senere blev ideen taget op igen i forbindelse med nytårsaften i 1907, og der blev indført en ny tradition. Kuglen på Times Square er blevet sænket hvert år siden; den eneste undtagelse var under Anden Verdenskrig.
Teknikken til at sænke kuglen og dens konstruktion har udviklet sig gennem årene: Mens den første kugle af træ, jern og 100 pærer havde en ret beskeden diameter på 1,5 meter og vejede omkring 350 kg, har Big Apple, som den kaldes med henvisning til New Yorks kælenavn, i dag mere end fordoblet sin diameter, vejer 3,5 ton og er en sand samling af de nyeste teknologier.
Traditionen med at sænke en kugle på en stang er lånt fra det maritime hvor man i havne angiver kl 12 frokost på samme måde.
Fejring af nytår i USA. Ball Drop Times Square, New York. Sådan har Times Square-bolden ændret sig gennem årene.
Den moderne Times Square Ball består af 2.688 krystalpaneler, der belyses af et computerstyret LED-lys system, som giver mulighed for et enormt antal farvekombinationer og lyseffekter.
Ball Drop er ikke den eneste attraktion ved nytårsaftensfestlighederne i New York. Traditionelt ledsages den af taler af kendte offentlige personer, politikere, medlemmer af administrationen, veteraner og kunstnere. Siden 2005 er Ball Drop blevet indledt med en opførelse af John Lennons legendariske sang “Imagine”, og efter midnat bliver publikum på Times Square bogstaveligt talt overøst med konfetti.
Det er gratis at deltage i New Year’s Eve Ball Drop og det er en oplevelse for livet. Dog skal man være forberedt på mange timers venten for at få plads – og det er ofte koldt i New York nytårsaften.
Interessant nok har mange andre amerikanske byer tradition for at sænke en genstand, ikke nødvendigvis en kugle, i nedtællingen til midnat nytårsaften. I Raleigh, North Carolina, sænkes f.eks. en messingkopi af et agern ned, mens der i Atlanta, Georgia, sænkes en kæmpe fersken ned.
Der afholdes naturligvis også glamourøse fester på de eksklusive restauranter, barer og natklubber i New York, og et besøg på en rooftop bar kan anbefales nytårsaften.
Sammenlign tilbud på hoteller i New York.
Nytårsaften i Las Vegas – kendt for ekstravagante nytårsfester
I Las Vegas er nytårsfester på de store kasinoer en speciel oplevelse for i Las Vegas forstår man at feste!
The Strip, hvor der bliver lukket for trafik, er centrum for fejring af nytår i Las Vegas.
Nytårsaften i USA: Las Vegas, den amerikanske hovedstad for spil, er ud over sine kasinoer også kendt for sine ekstravagante nytårsfester.
Søg hotel tæt på The Strip i Las Vegas.
Nytårsaften i USA – en fridag fra arbejdet?
Den 31. december er ikke en helligdag i USA. Den falder i juleferien på skoler og universiteter. Nogle offentlige institutioner kan også være lukket, men de fleste private virksomheder og forretninger er åbne, dog ofte med begrænsede åbningstider. Den offentlige transport kører normalt mindre hyppigt, når der fejres nytår i USA.
Mange biografer og teatre i USA holder dog åbent og tilbyder særlige nytårsprogrammer.
Til gengæld er nytårsdag, 1. januar, helligdag i USA.
Se oversigt: Amerikanske helligdage i 2022.
Relaterede artikler og links:
TimeOut: A guide to New Year’s Eve in NYC