Der har ikke været økonomi for SAS i at flyve til Miami direkte i sommerperioden.

Alle skandinaviske ruter til Miami Lufthavn – MIA tager derfor en pause fra 6. maj til 26. september 2019. Det gælder ruterne fra København, Oslo og Stockholm.

I stedet indsættes der ekstra fly til Boston fra København, hvor SAS i sommerperioden vil få daglige afgange fra Københavns Lufthavn.

Se også: Oversigt over flyruter til USA.

Passagerer med SAS Miami-bookinger til sommeren 2019 vil blive tilbud at skifte fly i Newark og fortsætte til Miami med United Airlines. Ønsker kunden en anden rute-kombination til Miami med SAS, er selskabet fleksibelt. Nye SAS Miami bookinger over sommeren vil fortsat kunne gennemføres med flyskift i Newark, Washington D.C. eller Chicago.

Ny LOT Polish Airlines Miami rute fra Warszawa

Et andet Star Alliance selskab tæt på Danmark har meldt ny rute ud til Miami Lufthavn.

LOT USA Polish Airlines

LOT Polish Airlines har allerede 11 Dreamliner fly i flåden – og 4 mere kommer til inden årets udgang.

LOT Polish Airlines; det nationale polske flyselskab, er klar til også at flyve danske passagerer til Miami med feeder ruter (daglige fly) til Warszawa fra både København og Billund. Warszawa-Miami ruten starter op den 1. juni 2019.

Der flyves fra Warszawa Chopin lufthavn (WAW) til Miami International Airport (MIA) mandag, onsdag, fredag og lørdag. Turen tager 11 timer med ét af de nye LOT Boeing 787 Dreamliner fly.

Den nye LOT Miami rute er netop annonceret (september-18), og vi har endnu ikke kunnet få attraktive priser op på hverken Billund-Warszawa-Miami eller København-Warszawa-Miami med LOT, men mon ikke de kommer.

Søg priser på flybilletter til USA.

Bemærk at man med LOT Polish Airlines kan anvende sine Star Alliance (SAS Eurobonus) bonuspoint.

Sådan ser de nye LOT Dreamliner fly ud i kabinen.

LOT har investeret kraftigt i nye fly og nye USA-ruter. Udover den nye Miami rute flyver LOT fra Warszawa til Chicago O’Hare ORD, Los Angeles LAX, Newark EWR og New York JFK lufthavne. Hertil kommer en enkelt rute fra Krakow til Chicago.

Relaterede artikler:

SAS Go Light flybilletter til USA

TSA PreCheck i USA muligt for SAS kunder – hurtigere sikkerhedscheck i lufthavne i USA

Denne artikel er senest opdateret: 13. september 2018.