Flyrejsende får flere muligheder for at vælge transatlantiske flyruter i 2019. Det sker når de to flyselskaber – amerikanske United Airlines samt finske Finnair – begge åbner nye flyruter mellem Europa og USA.

Se også: Oversigt over flyruter til USA

United med nye flyruter

United Airlines og Finnair med nye flyruter mellem USA og Europa.

United Airlines åbner tre nye flyruter

Fra foråret/sommeren 2019 vil United Airlines, som er en del af Star Alliance og dermed SAS store samarbejdspartner i USA, introducere tre nye flyruter mellem USA og Europa.

Den umiddelbart mest interessante flyrute set med danske øjne er en ny helårsrute mellem San Francisco og Amsterdam. United opererer i forvejen helårsruter mellem Amsterdam og henholdsvis Newark, Washington D.C., Chicago og Houston.

Forbindelsen med United mellem Schiphol lufthavn i Amsterdam og San Francisco påbegyndes 30. marts 2019, og ruten vil blive betjent af en Boeing 787-9 Dreamliner med plads til 252 passagerer. United bliver pt. det eneste amerikanske luftfartsselskab, som har flyruten mellem San Francisco og Amsterdam på programmet.

De to øvrige nye USA-Europa flyruter med United Airlines er to sommersæsonruter, som udgår fra Newark lufthavn tæt på New York og til henholdsvis Prag i Tjekkiet og Napoli i Italien.

Når ruten mellem Napoli og Newark introduceres 22. maj 2019 vil det blive den eneste direkte rute fra Napoli i det sydlige Italien til USA.

6. juni 2019 påbegyndes den nye rute fra Prag til Newark, og begge nye sommersæsonruter vil være aktive indtil 4. oktober 2019. På begge flyruter vil en Boeing 767-300 med plads til 183 passagerer blive benyttet.

Søg priser på flybilletter til USA

Finnair åbner ny flyrute til Los Angeles

Konkurrencen på flyruter fra Europa direkte til Los Angeles i Californien bliver yderligere forstærket, når Finnair fra 31. marts 2019 åbner deres nye flyrute mellem Helsinki og L.A.

Finnair flyver i forvejen direkte fra Helsinki til San Francisco, Chicago, New York/JFK samt Miami, så ruten til L.A. vil blive flyselskabets 5. direkte til USA.

Selskabets kun 2 år gamle sommersæsonrute til San Francisco har oplevet stor succes, og den nye rute til det sydlige Californien har således været en oplagt udvidelse af Finnair’s aktiviteter i det vestlige USA.

På ruten til Los Angeles vil en ny Airbus A350 med plads til mellem 297 og 336 passagerer – afhængig af sæde-konfigurationen i flyet – blive benyttet.

Relaterede artikler: