Billig billeje Las Vegas Lufthavn – LAS

Det er let at finde billig Las Vegas Lufthavn billeje. Lufthavnen i Las Vegas hedder McCarran International Airport og forkortes LAS. Den langt større LAX Lufthavn i Los Angeles ligger ca. 452 km (281 miles) fra Las Vegas centrum/The Strip. Mange vælger at kombinere en biltur med en flyvetur ved besøg i spillebyen Las Vegas.

Om man vælger envejsleje LAX-LAS eller LAS-LAX – eller kører begge veje er prismæssigt underordnet for selve billejen. Som regel er det nemlig muligt at finde Los Angeles/Las Vegas envejsleje-tilbud/one-way-rental uden ekstra gebyr; dvs. gratis envejsleje på netop denne meget populære rute.

Se mere om envejsleje i USA.

Spændende amerikanerbiler til leje i Las Vegas McCarran Airport

Las Vegas er blandt de billigste lufthavne at leje bil i. Af og til kan der lejes luksuriøse store biler eller eksempelvis en Ford Mustang Cabriolet til særdeles lave priser. Det gælder dog ofte om at slå til på tilbud, når man ser dem.

Alle bilklasser findes i rigt udvalg. Nedenfor kigger vi lidt på de mere spændende amerikanerbiler til leje i Las Vegas McCarran Airport og andre gode tilbud, som man kan ske at finde ved en søgning på billig billeje Las Vegas Lufthavn.

Ford Mustang 5.0 GT Premium Convertible front 2018

Mest populære cabriolet-leje i USA: Ford Mustang fra Las Vegas McCarran Lufthavn.

Valg af lejebil og bilstørrelse i Las Vegas Lufthavn – anbefaling

Først skal man beslutte, hvor stor en bil (antal sæder og bagageplads), man har brug for.

Anbefaling: Det nytter ikke at leje en Ford Mustang Cabriolet, hvis man er 5 personer med bagage. Teoretisk set kan Mustang’en godt tage 5 personer, men særligt behageligt bliver turen ikke. Selv om bagagepladsen er god i en Mustang Cabriolet (332 liter), er 3 eller 4 personer maximum.

Nu er amerikanerbiler ikke kendt for at være små, og størrelse af lejebil er absolut ikke noget problem i Californien. Man kan uden problemer køre rundt i en 5-6 meters flyder eller SUV uden at skulle passe ekstra på. På ruten Las Vegas til Los Angeles er det kun en fordel at have god plads og stor bil. Det er lige ud hele vejen!

Vi anbefaler at prøve:

  • Billig SUV: Ford Escape – ganske udmærket mindre SUV (samme som Ford Kuga i Europa)
  • Medium SUV: Ford Edge (ofte attraktiv lejepris fra Avis/Budget under 2000 kroner/uge på tilbud fra LAS)
  • Stor SUV: Chevrolet Tahoe (full size SUV)
  • XL SUV: Chevrolet Suburban – monsterstor bil på 5,7 meters længde

Chevrolet Suburban 2018

Én af de største standard bilmodeller i USA: Chevrolet Suburban med 5,7 liter motor.

Alle ovennævnte er ikke at betragte som luksusbiler i USA. Selv den store Chevrolet Suburban er et ganske normalt køretøj til en nypris fra ca USD 50.000. Alle Chevrolet Suburban har 7 sæder. De bedste Suburban-tilbud på billig Las Vegas Lufthavn billeje starter ved ca. 3000 kroner per uge.

Læs mere om Chevrolet Suburban på Chevrolet.com.

Luksus-biler / cabriolet / prestige billeje i Las Vegas Lufthavn – billeje anbefaling

Guide-USA.dk redaktionen anbefaler følgende biler, hvis man ønsker at leje luksusbil, cabriolet eller billeje i prestige-klassen i Las Vegas. Bemærk at Sixt Las Vegas ofte har gode tilbud, når man søger i Cartrawler USA søgemaskinen øverst på denne side.

  • Chrysler 300 C – ofte billigt at leje denne store bil
  • Cadillac CTS
  • Mercedes E-klasse – Sixt har af og til tilbud på tysk kvalitetsbil i den store mellemklasse
  • Jeep Grand Cherokee – middelstort SUV køretøj i premium-klassen
  • Ford Mustang Cabriolet – den bedste åbne bil til leje i USA med mindre Sixt kører tilbud på BMW 4-serie Cabriolet

Chrysler 300C 2018

Masser af amerikanerbil for pengene – lejepris kan, hvis man er heldig, starte ved 2000-2300/uge for en 300C Chrysler.

Et godt kompromis mellem personbil og SUV er de mellemstore Ford Edge og Jeep Grand Cherokee. Størrelsen er omtrent den samme på dem begge, men det er naturligvis sjovere at køre den meget veludstyrede Grand Cherokee. Både Ford Edge og Jeep Grand Cherokee er fine til 5 personer med bagage.

Se også: Guide til valg af bilstørrelse i USA.

Jeep Grand Cherokee

Jeep Grand Cherokee – af og til muligt at leje til rigtig god pris i LAS / LAX.

Se også: Information om forsikring af lejebil i USA.

Denne artikel er senest opdateret i