Skal man leje en pickup truck i USA? – liste over pickups og anbefaling

Skal man leje en pickup truck til ferien i USA? – Det er faktisk ikke så tosset en ide, som det lyder!

Man kan sige meget knap så pænt om de store pickup trucks, men kørsel i sådan en slæde giver altså en følelse af magt over tingene 😉

Leje-pick-up-USA

Ford F-150 – anbefaling af leje af pick-up truck i USA.

Hvis du skal køre Highway 1 eller planlægger road trip på Route 66 i en rigtig fuldfed amerikanerbil, så lej en pickup truck til ferien i USA. I alle større lufthavne (bortset fra i New York området) vil der som regel være pickup trucks til udlejning.

Søg billeje i USA (med mulighed for gratis rådgivning).

Bagageplads er der ikke meget af i denne biltype – udover ladet naturligvis (som er kæmpestort), men bruger du ikke bagsæderne til pasagerer, er problemet ikke så stort.

Hvor stor er en US pickup truck til leje?

Den mest solgte pickup truck i USA er Ford F-150.

Alle de mest almindelige pickup trucks i normal size størrelse er dobbelt-cabs til udlejningsbrug. Udvalget er stort.

Listen over store ‘full size’ pickup trucks til leje omfatter:

  • Chevrolet Silverado 1500
  • Ford F-150 – Guide-USA.dk anbefaling af full size pick-up leje
  • GMC Sierra 1500 (i realiteten samme truck som Chevrolet Silverado)
  • Nissan Titan (god kvalitet – selv om det er en Nissan)
  • RAM 1500
  • Toyota Tundra (smådyr og rigtig god japansk-amerikansk kvalitets-pickup – sjældent til udlejning)

Nyd ferie i Staterne i en rigtig amerikanerbil.

I full size kategorien af pickup leje i USA anbefaler vi at vælge den mest solgte bil: Ford F-150, naturligvis – book eksempelvis hos Avis eller Budget billeje.

Bemærk at går man over i endnu større ‘heavy duty’ klasse af US trucks, er køretøjerne endnu mere massive; såsom Ford F-250 Super Duty, RAM 2500 og Chevrolet Silverado 2500HD. Disse semi-professionelle køretøjer (crew-cabs) med forøget træk-kapacitet findes dog sjældent i udlejningsflåderne.

Hvad er en double-cab? (dobbelt-cab ved leje af pickup)

I kategorien  af pickuptrucks opererer man med single cab og double cab.

En Double cab er simpelt hen in pickup med bagsæde – og i full-size klassen altid med to ekstra døre til bagsæde passagerer, så i realiteten en 4-dørs pickup.

Mindste pickup trucks i USA er velvoksne køretøjer

De mindre pickup trucks i USA er også vokset i størrelse – man kalder dem ‘midsize’ eller ‘light truck’, hvilket i begge tilfælde er lidt af en joke, da denne type truck i USA typisk måler et godt stykke over 5 meter i længden – eller omtrent det samme eller lidt mere, end en Mercedes S-klasse i længste udgave strækker sig over.

De mest gængse mid-size (light trucks) i USA er:

Chevrolet Colorado
Ford Explorer Sport Trac
Ford Ranger
GMC Canyon
Honda Ridgeline
Jeep Gladiator – best buy/rental anbefaling af Guide-USA.dk
Nissan Frontier (tidligere Nissan Navara)
Toyota Tacoma

Selv den billigste light truck koster som regel mindst 25000 USD nu-til-dags – pickup salget i Staterne er en af få tilbageværende cash cows for bilproducenterne.

Bedste pickup til outdoor lifestyle: Jeep Gladiator.

I klassen af mid-size / light trucks er der ikke noget, som slår den spritnye Jeep Gladiator. Se test af Jeep Gladiator, som i øvrigt er hammer-dyr i de lidt mere veludstyrede udgaver.

Priser for leje af pickup truck i USA

Priserne for at leje en pickup starter ofte omkring 2000 kroner for en uge; er der tilbud, kan man være heldig at finde en Ford Ranger eller lignende fra 1500 kroner per uge med fri kilometer.

De større full size modeller, koster gerne fra 2200-3500 kroner per uge at leje; med fri kilometer naturligvis.

Falder du over en Jeep Gladiator til under 2500 kroner/uge, er det fundet til pengene. Denne truck sælger som varmt brød hos bageren en søndag formiddag.

Søg priser på leje af pickup i USA

Man kan også være heldig at finde en interessant pick-up truck til leje i USA via den private biludlejningsplatform Turo.

Relaterede artikler og links:

Full size LEGO Chevy pickup truck på Detroit Motor Show

Arnold Schwarzenegger undercover – som bilsælger