Hvad er Turo? – Airbnb for biler i USA

Den amerikanske online billeje-service sætter private bil-ejere i forbindelse med bil-lejere med lyst til at køre i lidt anderledes biler af enhver slags, men hvad er Turo? Man kan sige at Turo er en slags Airbnb for biler!

Hvad er Turo? - Privat billeje USA

Hvad er Turo? Fordel: God service ved leje af specielle biler i USA via car sharing.

Som privat biludlejer i USA, kan man sætte prisen, som man vil og sagtens have flere private biler ude at køre samtidig. Der findes mange, som lever af deres private udlejningsservice.

Bilen sættes til leje på Turo.com, hvor alle kan booke bilen.

Den korrekte terminologi for beskrivelse af Turo er at denne service er en peer-to-peer carsharing service.

Oprindeligt hed hjemmesiden RelayRides og blev grundlagt i 2010 modelleret på universitets-campus tjenesten ZipCar. Siden er Turo dog gået over til udelukkende at satse på udlejning af private biler.

Kort introduktion til Turo – privat biludlejning i USA.

I Danmark kan man bedst sammenligne med GoMore, men der er markante forskelle. Se nedenfor om, hvordan Turo virker.

Hvem kan leje bil på Turo?

USA’s største car sharing service kan anvendes af alle med en gyldig forsikring.

VIGTIGT: I USA følger bilforsikringen kunden og ikke bilen, som i Europa.

Udlejer vil således være mest interesseret i at se en kundes dokumentation for forsikring – i og med at betalingen allerede har fundet sted online ved booking af Turo billeje.

En god oplevelse med Turo – Porsche Cayman S.

Der tilbydes også forsikring via Turo, hvis man som dansk kunde gerne vil benytte selskabets service.

BEMÆRK
Vær opmærksom på at de umiddelbart annoncerede priser på Turo ofte virker meget billige, men typisk bliver den endelige pris for en dansk kunde knap dobbelt så dyr, når slutpris med gebyrer, obligatorisk forsikring etc. er medregnet.

Anbefaling af Turo – husk at få forsikring i orden

Generelt for danske kunder: Vi anbefaler at sørge for at købe sig til virkelig god dækning. USA er lidt et ‘cowboyland’ på forsikringsområdet. Der kan ske mange ting, og man ender let i særdeles dyre retssager selv i små-uheld med begrænset personskade.

Vil man gerne booke bil med en forsikring stillet til rådighed af Turo, kan man tegne forsikring via selskaberne Travelers Excess og Surplus Lines på Turo hjemmesiden. I så tilfælde skulle udlejer ikke have et problem med at udlevere nøglerne.

VIGTIGT: Ved normal USA billeje booket her på siden hos et traditionelt billeje-selskab som Avis, Budget, Hertz, Sixt, Europcar, Enterprise, Payless, Fox eller lignende, er bilen forsikret med ansvar og kasko, og man behøver som dansk kunde (med dansk Folkeregister-adresse) ikke tænke på at tegne ekstra forsikring.

Man kan tegne ekstra selvrisiko-forsikring, men man behøver ikke. Selvrisikoen er allerede meget begrænset.

Det er anderledes med billeje via Turo – her SKAL man tegne ekstra forsikring med mindre man har dokumentation for dækning andetsteds. Dette er utroligt vigtigt at have for øje.

Biludlejningsselskaber i USA er ikke begejstrede for Turo, som de mener underminerer markedet ved ikke at skulle opfylde sikkerhedskrav og betale de samme afgifter og skatter som eksempelvis Enterprise, Avis, Hertz og lignende traditionelle biludlejere. Se artikel på Washington Post.

Hvad skal man passe på, når man lejer bil via Turo?

Allerførst: Få din forsikring på plads, når du booker privat biludlejning via Turo.

Generelt er der ikke så mange problemer, men man skal sørge for at tjekke sin bil grundigt, når man får nøglen til den. De fleste udlejere er ærlige mennesker, men der findes undtagelser. Tjek altid anmeldelser af din udlejer inden booking.

Et populært ‘stunt’ for mere suspekte udlejere er at aftale at mødes med kunden et meget travlt sted i en større by – så parkering i længere tid er umuligt. På den måde får udlejer kunden afsted i bilen hurtigt og fejl på køretøjet overses lettere.

Ofte ved en sådan udlejer godt at der er noget galt med bilen og indrømmer måske endda undskyldende, når man påpeger en fejl på en Turo bil. Går den, så går den!

Her skal man som Turo kunde passe på, for har man ikke dokumentation for fejl eller skriftlig bevis på at udlejer kendte til fejlen, har udlejer mulighed for at sige det modsatte til Turo, når/hvis Turo indblandes i en tvist.

Hvis udlejer siger at bilen fungerer perfekt ved aflevering, bliver det hurtigt ord mod ord. Anbefaling ved Turo billeje: Tjek bilen MEGET grundigt – især hvis du bemærker en mekanisk fejl eller en tændt advarselslampe eller lignende. Dokumentér alle skader med billeder; indvendigt som udvendigt – i detaljer.

En knap så glad Turo-kunde – nøglen til bil fra nøgleboks på bilen.

Er der én mekanisk/elektrisk fejl på bilen, er der ofte flere – typisk forårsaget af dårlig vedligehold. Man risikerer med andre ord at strande med en lejet bil uden at have backup i form af mobility/recovery service. Måske er man nødt til at køre på værksted, kontakte udlejer, kontakte Turo. En sådan process kan være meget tidskrævende at håndtere.

Hvad er Turo? – når det går galt ikke meget bedre end Airbnb. Se eksempel på OneMileAtTheTime.

Anbefaling Turo – god service ved leje af specielle biler i USA

Som det kan ses i ovenstående video, er der ofte intet specielt ved en Turo-lejebil i de billigere klasser.

Man bliver alt andet lige nemmere snydt med de billige biler, som tit udlejes af folk, som har sat deres private forretning i system og er lidt (eller meget) ligeglad med bilerne.

Istedet kan det anbefales at gå efter mere specielle biler, som naturligvis er dyrere, men som typisk ikke kan fås hos normale billeje-selskaber – eller som er meget dyre at leje hos Avis, Hertz eller Sixt.

Hvad er Turo?

Man kan naturligvis stadig komme ud for at en dyr bil er dårligt vedligeholdt, men jo dyrere et køretøj, jo større chance for at ejer faktisk interesserer sig for bilen.

Det amerikanske billejeselskab Turo hed tidligere RelayRides, og har hovedkontor i San Francisco.

Turo er størst i USA, men har også lanceret privat billeje i Canada, England og senest i Australien (2022). Tidligere har Turo også forsøgt sig Tyskland, hvor man dog valgte at lukke ned igen.

Relaterede artikler og links

Turo.com

Udlandsdansker billeje i Danmark (med USA adresse)

Turo billeje platform får tilført 250 millioner USD