Enterprise billeje USA – anbefaling, betingelser og udvalg af biler

Budget billeje USA

Tips om Enterprise billeje USA

Booker man bil hos Enterprise billeje USA er man kunde hos det største biludlejningsselskab i Nordamerika.

Enterprise Holdings er moderselskab for Enterprise Rent-A-Car, National Car Rental og Alamo Rent-A-Car. Enterprise er langt det største brand og blev grundlagt helt tilbage i 1957.

USS Enterprise Hangarskib

Stifter Jack Taylor gav sit nystartede firma navn efter datidens mest dekorerede skib i den amerikanske flåde: hangarskibet USS Enterprise, hvor han havde gjort tjeneste som pilot under 2. verdenskrig. USS Enterprise var tilfældigvis til søs og overlevede derfor som eneste store hangarskib i Yorktown-klassen angrebet på Pearl Harbour d. 7. december 1941. Det aldrende hangarskib blev skrottet i 1958.

I 1960’erne og 1970’erne ekspanderede Enterprise Rent-A-Car kraftigt på hjemmemarkedet USA, men havde ikke særligt stor fokus på andre dele af verden. I 2007 købte Enterprise Holdings det langt mindre selskab Vanguard Automotive Group og fik dermed Alamo og National ind under vingerne. I de seneste 10 år er der foretaget adskillige opkøb af mindre biludlejningsselskaber rundt omkring i Europa.

  • Type af biludlejningsselskab: Full range car rental company – mest omfattende netværk af udlejningsstationer i USA.
  • Guide-USA redaktionens vurdering: Enterprise kan af og til have de billigste personbiler (især intermediate/standard/luksus klassen).
  • Eventuelle problemer med Enterprise billeje USA: Ingen problemer p.t. – men af og til lidt for højt prisniveau for europæiske kunder.
  • Værd at bemærke/tips/plusser: Store personbiler kan tit bookes til gode priser; eksempelvis Toyota Camry eller den lidt mindre VW Jetta. Det vil dog som regel være værd at checke prisen på en tilsvarende udlejningsbil fra Alamo, som er dét Enterprise brand, som markedsføres overfor turister fra Europa og som regel er billigere.
  • Best Buy: Nissan Maxima i premium klassen er meget interessant, og Cadillac CTS i luksusklassen kan være billigste luksusbil. Toyota RAV4 som billig-SUV lejebil.

Følg Guide-USA redaktionens opdatering af tips til Enterprise billeje nederst på denne side, hvor vi løbende poster gode tilbud og anbefalinger af gode billeje deals. Tilbud varierer med destination (lufthavn) og med sæson. Florida og Californien er blandt de billigste stater at leje bil i. New York lufthavne er traditionelt blandt de dyreste. Gode tilbud kan forekomme – også i New York lufthavne.

Toyota Camry 2019

Toyota Camry i full size klassen – den store japaner (bygget i Georgetown, Kentucky) er indbegrebet af pålidelighed.

Fakta om Enterprise udlejningsstationer i Amerika

Der findes ca. 9000 udlejningsstationer i Nordamerika + over 400 lufthavnskontorer, hvor der af og til deles faciliteter med Alamo og i sjældnere tilfælde National.

Enterprise har et meget stort volumen af erhvervsudlejninger; typisk til forretningsfolk i amerikanske og canadiske lufthavne. Segmentet omtales ofte som ‘frequent travellers’. Hertil kommer aftaler med værksteder og autoriserede værksteder og bilforhandlere, som i store tal har aftaler med dette biludlejningsselskab om at tilbyde lånebiler til kunder.

Selskabet går for at have en second-to-none service , som der betales lidt ekstra for; med mindre man som virksomhed har en solid rabataftale med Enterprise, og det er der mange store virksomheder, som har.

Enterprise car rental office US

USA billeje på første klasse – typisk Enterprise eller Avis.

Fordel: De fleste Enterprise billeje USA kontorer i lufthavne har god location inden for lufthavnsområdet og typisk i ankomstterminalen.

Enterprise billeje USA – flåde af personbiler

Man fornyr relativt ofte flåden i forhold til mange billigere billeje-USA selskaber.

Især i business-klassen er der ofte rigtig gode tilbud og en standard af bil, som er høj. Et godt eksempel er VW Jetta, som er en overset bil på det amerikanske marked. Den 4-dørs limousine er en rigtig god deal på markedet for USA biludlejning. Danskere ‘rynker lidt på næsen’ af Jetta navnet, da der engang fandtes en lille VW Jetta på det europæiske marked med knap så godt et ry.

Den moderne Jetta har intet med den europæiske udgave at gøre. En moderne VW Jetta er en pæn stor bil i stil med og kun lidt kortere end en VW Passat – og med et enormt bagagerum på 510 liter. Bilen fås som intermediate klasse.

VW Jetta 2019

VW Jetta salget i USA halter, men Enterprise biludlejning tager mange af den nye model Volkswagen Jetta (altid 4 døre).

Den mindste bil, som er værd at leje hos Enterprise er Hyundai Elantra; ligeledes i intermediate klassen.

Toyota Camry er særdeles populær i USA og lejes ud i enormt store antal i full size-klassen af personbiler. I luxury-klassen er Cadillac CTS en god deal. Denne bil kan af og til findes fra omkring 2400-3000 kroner per uge og er på niveau med Mercedes og BMW.

Nissan Maxima

Skal man leje stor 4-dørs personbil i Staterne, er Nissan Maxima et godt bud.

Enterprise billeje USA har et tæt samarbejde med Nissan, og eksempelvis den nye Nissan Maxima fås i premium klassen. Denne model er værd at overveje, da den også i udlejnings-versioner typisk har alt i moderne udstyr som standard. Hertil kommer at leje-priserne til kunder ofte er rimelige, da Enterprise får super-god rabat på flådebiler fra Nissan.

Nissan Maxima er en spritny 2019 model med et spændende design. På nogen markeder kaldes den Nissan Altima.

Review Nissan Maxima.

Enterprise flåde af SUV biler

Alamo eller Europcar er ofte billigere med de mindre compact SUV tilbud. Man kan finde Toyota RAV4 i Enterprise flåden, og de mellemstore SUV biler er ofte en Hyundai Santa Fe.

I klassen af full size SUV udlejningsbiler kan Enterprise også af og til være med prismæssigt. Blandt de mange tilbud findes den enorme Ford Expedition og den forlængede Expedition EL. I samme bilklasse findes også Chevrolet Tahoe, GMC Yukon, Nissan Armada med flere.

Hos Enterprise er der ofte tale om en Ford Expedition i den største SUV klasse. Bilen er udstyret med en relativ (for amerikanere) lille 3,5 V6 motor, men den har immervæk 375 hestekræfter, så den 5,33 meter lange ‘skude’ kan stadig komme afsted i en vis fart på trods af vægt, som en lastbil. Er der tale om en Ford Expedition EL, er længden 5,62 og bilen begynder, selv efter amerikanske forhold, at blive lidt vanskelig at parkere.

Ford Expedition 2018

Ford Expedition SUV – her i den ‘korte’ udgave på kun 5,33 meter.

Ford Expedition er baseret på samme bund, som den nye Ford F-150 pick-up truck, der også af og til kan lejes i USA.

Anbefaling af billeje hos Enterprise – tips, gode råd, tilbud m.v.

Advarsel:

Undgå at leje Mitsubishi Mirage, der er én af de billigste (og ringeste) biler på det amerikanske marked. uanset, hvor billigt den tilbydes, så undgå denne bil for enhver pris.

Lej i stedet Hyundai Elantra eller en VW Jetta til næsten samme pris. Der er en verden til forskel, og begge er tillige langt mere sikre at befinde sig i, hvis uheldet er ude.

Anbefaling af SUV: Enterprise har den nye Toyota RAV4 i flåden.

Pris for leje af cabriolet i USA:

Vi har over et stykke tid bemærket at leje af cabriolet/convertible er billigere hos især Budget, Avis og Alamo.

Leje af eksotiske biler:

Selskabet har en flåde af dyrere udlejningsbiler ved navn The Exotic Car Collection by Enterprise.

Relaterede artikler:

Mest solgte bil i Amerika – Ford F-150 pick-up 2018 nu med dansk audio option.