Billigste autocamper leje USA – lej privat motorhome
Ferie i autocamper er en hyggelig og nem måde at opleve USA’s storslåede natur på, og friheden til at stoppe eller overnatte impulsivt i løbet af turen er en af de helt store fordele ved denne ferieform. Men hvordan finder man billigste autocamper leje USA?
Billigste autocamper leje USA via RVshare – find alle motorhome størrelser.
Alle som har prøvet at leje autocamper af udlejningsselskaber i USA ved, at det ikke nødvendigvis bliver en meget billigere ferieform i forhold til at leje almindelig bil og finde billig overnatning i løbet af turen rundt i USA.
Imidlertid har vi på Guide-USA fået mulighed for at promovere den billigste autocamper leje i USA. Via søgeportalen RVshare kan man nemlig finde private udlejere af deres motorhome / autocamper / campingvogne mv., og der kan være mange penge at spare ift. at leje autocamper via de store udlejningsselskaber.
Se priseksempel nederst i artiklen.
Motorhome søgemaskinen RVshare fungerer i princippet som kontaktled mellem private ejere/udlejere af autocampere på den ene side og lejere af autocampere på den anden side.
Sådan finder du billigste autocamper leje USA
Klik på nedenstående link for at begynde at søge i RVshare:
- På RVshare-siden registrerer du område/by du vil leje køretøj samt tidsperiode for ønsket leje.
- Søgeresultaterne dukker op og ved at klikke ind på de enkelte resultater kommer detaljer om køretøj, udlejer samt lejebetingelser frem.
- Inden det er muligt at booke eller kommunikere med ejer, skal du oprettes som bruger i RVshare – vælg “Sign Up” øverst på siden.
- Efter brugeroprettelse er det muligt enten at vælge “Request to Book” eller sende beskeder til udlejer af køretøj via RVshare.
- Ved nogle køretøjer står skrevet “Instant Book”, hvilket betyder, at det er muligt at booke direkte uden først at sende forespørgsel / request til udlejer.
- Har du fået positivt svar fra udlejer, kan sikker betaling ske via RVshare.
Forsikring ved billigste autocamper leje USA
RVshare tilbyder registrerede udlejere at benytte RVshare Rental Insurance, når de udlejer deres køretøj. Såfremt lejen inkluderer RVshare Rental Insurance vil både ansvar og kasko være inkluderet i lejeprisen, og dette vil fremgå i “Payment Request Summary” ved det enkelte køretøj på RVshare siden. Selvrisiko er typisk på mellem $500 og $2.000 afhængig af værdien på autocamperen. Er køretøjet ældre end 15 år kan udlejer dog ikke benytte RVshare Rental Insurance.
Nogle udlejere har tegnet forsikring via andet forsikringsselskab – i disse tilfælde kan “Insurance” ligeledes være nævnt i “Payment Request Summary”, eller det vil fremgå under beskrivelsen af køretøjet. Eksempelvis “Insurance included”.
I tilfælde, hvor intet er nævnt vedr. forsikring, bør man kontakte og spørge udlejer vedr. dette inden booking!
Vejhjælp ved booking gennem RVshare
Når man lejer autocamper i USA gennem RVshare inkluderer det vejhjælp/assistance 24 timer i døgnet / 7 dage om ugen.
24/7 Roadside Assistance er en separat service fra selve forsikringsdelen nævnt ovenfor og det inkluderer dækskifte ved punktering samt evt. bugsering til værksted.
Få tilbud fra øvrige udlejere af autocampere i området
Når en forespørgsel på leje af autocamper er afsendt til udlejer kan øvrige udlejere i samme område og med samme type køretøj sende tilbud til dig via RVshare.
Denne funktion hedder SmartMatch, og såfremt du ikke ønsker at blive kontaktet af andre udlejere, kan funktionen slåes fra under din brugerinfo: Account/Notifications.
Miles og udstyr oftest inkluderet i lejeprisen
En af de helt store forskelle på at leje autocamper via private udlejere i stedet for via udlejningsselskab er, at både miles – oftest mellem 100 og 250 miles per dag – samt udstyr såsom sengelinned, håndklæder, køkkenudstyr, havestole/bord mv. i langt de fleste tilfælde er inkluderet i standard-lejeprisen.
Miles og udstyr kommer således ikke oven i lejeprisen, ligesom det er tilfældet ved de fleste udlejningsselskaber. En miles-pakke på eksempelvis 500 miles kan koste mellem $130 og $300 ved udlejningsselskaber. Dertil kommer køretøjs- og personlige-udstyrspakker.
Læs mere om de forskellige udstyrspakker og priser ved udlejningsselskaber i artiklen Ordliste ved leje af autocamper.
Envejsleje af autocamper
Flere private udlejere af motorhomes på RVshare tilbyder mulighed for envejsleje eller evt. mulighed for at levere autocamperen til en aftalt lokation. Gebyr for envejsleje eller aflevering af køretøj vil afhænge af lokationer – kontakt derfor udlejer af køretøjet for at høre nærmere.
Anbefaling: Check priser både ved udlejningsselskaber og via RVshare inden booking af autocamper
Det skal retfærdigvis nævnes, at ifm. rabatkampagner og udsalg på autocamperleje kan nogle udlejningsselskaber tilbyde lejepriser, som mere eller mindre matcher lejepriser ved private udlejere af motorhomes.
Læs om de forskellige udlejningsselskaber for autocampere
Det anbefales derfor altid at undersøge lejepriser både ved udlejningsselskaber samt ved private udlejere, inden man booker autocamper.
Find priser og book autocamper ved udlejningsselskaber via CamperTravel søgemaskine
Se anbefalinger og anmeldelser fra tidligere lejere på RVshare
I RVshare søgeportalen er det ligeledes muligt at se anmeldelser/reviews fra tidligere lejere af de pågældende autocampere. Reviews findes nederst på siderne for de enkelte søgeresultater. Som altid skal anmeldelser tages med et gran salt, men de kan dog i visse tilfælde give indikation, om der evt. kan være forhold, man bør være opmærksom på inden booking.
Priseksempel på billigste autocamper leje USA:
Autocamper Class C 24 ft. – sengepladser til 5 voksne – årgang 2015
Afhentning og aflevering i Los Angeles.
Totalpris (for 1 uges leje i november 2022): $1.420
Inkl. forsikring, skatter, rengøring, 100 miles per dag (7oo miles), alt udstyr f.eks. køkkenudstyr, sengelinned, håndklæder, havestole/bord mv.
En hurtig søgning ved udlejningsselskaber viser lejepriser på tilsvarende motorhome fra ca. $2.000 inkl. tilvalg for samme antal miles samt udstyr til 4 personer.
Der kan således nemt spares penge ved at leje autocamper privat i USA, men man skal naturligvis selv på forhånd undersøge reviews/anmeldelser af pågældende private udlejer, samt grundigt undersøge om alt ønsket udstyr, forsikring m.v. er inkluderet i prisen hos den private udlejer af motorhome.
Relaterede artikler: