Siden februar 2019 er konkurrencen på udlejning af motorhomes i det vestlige USA taget til – ny udlejer af campervan i USA er kommet på banen.

Ny campervan udlejer i USA

Travellers Autobarn – ny udlejer af campervan i USA.

Det australske lavpris-udlejningsselskab Travellers Autobarn åbnede 1. februar 2019 deres første udlejningssteder i USA – nemlig i henholdsvis Los Angeles, San Francisco og Las Vegas. Det er selskabets mål at have 300 køretøjer på vejen i løbet af de første 3 år i USA.

Find lejepriser i søgemaskine for Lej campervan i USA

Travellers Autobarn blev etableret tilbage i 1993 i Sydney, og efter etablering af de første seks lokationer i Australien udvidede firmaet til også at omfatte lokationer i New Zealand i 2008.

Det australske selskab har fra dag 1 fokuseret på at tilbyde billig leje af de små motorhomes class B – campervans – til rygsæksrejsende og turister, som rejser på skrabet budget.

Se også artiklen Hvilken autocamper størrelse skal du vælge

To forskellige størrelse køretøjer

Som nævnt udlejer Travellers Autobarn motorhome class B køretøjer – også kaldet campervans, og de tilbyder to forskellige størrelser:

Mini Van – Dodge Grand Caravan

Mini Van Travellers Autobarn

Mini Van – ofte billigste campervan i USA.

Den mindste – og oftest billigste campervan i Los Angeles, San Francisco og Las Vegas – er en Mini Van fra Travellers Autobarn.

Mini Van er i princippet en stor stationcar, som kan bruges til overnatning, når bagsæderne er slået ned.

Der er ikke installeret hverken vandbeholder eller køleskab i den lille campervan, men”Living equipment” kan tilvælges under booking.

Pakken “Living equipment” består af vandtank, kølekasse, køkkenudstyr, gasblus, havestole mv.

Vil du have den billigste campervan, kan du leve med skrabet plads og ønsker du en campervan, som køres som en normal personbil – så er Mini Van noget for dig!

Hitop Campervan eller Kuga Campervan

Den større campervan fra Travellers Autobarn kommer i to versioner, som begge er på basis af en Chevrolet Express.

Hitop er den billigste af de to udgaver af Chevrolet Express og er udstyret med ældre interiør og udstyr end den lidt dyrere Kuga.

Hitop - Travellers Autobarn

Hitop Campervan – lej campervan i USA.

Dette motorhome Class B inkluderer køkken med både køleskab, køkkenvask, gasblus, microovn mv.

I køretøjet kan overnatte 3 personer – en person kan overnatte i den øverste sengeplads, og når spisebordet bag i køretøjet sænkes, bliver spisesektionen i Hitop omdannet til en dobbeltseng.

Kuga er en opdateret udgave af Hitop – udstyret i køretøjet er af nyere dato, og der er ligeledes installeret solpaneler på taget af Kuga. Solpanelerne gør at batteriet til køleskab og interiør-lys kan blive opladt, og det er således ikke nødvendigt så ofte at finde campingpladser med strømtilslutning for opladning af batteri.

Se promo-video for Kuga Campervan her:

Travellers Autobarn – ny udlejer af campervan i USA.

Fri kilometer inkluderet i lejepris

Når du lejer campervan i USA via Travellers Autobarn er ubegrænset kilometer/miles inkluderet i lejeprisen. Det er faktisk sjældent man oplever at fri miles er standard på leje af autocamper i USA – oftest skal der nemlig tilvælges miles-pakker ved booking af både små og store motorhomes.

En af konkurrenterne til Travellers Autobarn i det vestlige USA er udlejningsselskabet Lost Campers. Dette udlejningsselskab har 100 miles per dag inkluderet i deres lejepriser for campervans. Jucy er endnu en stor udlejer af campervans i Californien, og deres miles-pakker skal tilkøbes for ca. $120 (2019) for 500 miles.

Find og book autocamper i USA

Priseksempel på leje af Campervan

Som ved alle andre udlejere af autocampere varierer lejepriserne ved Travellers Autobarn afhængig af tidspunkt for lejen samt længden af lejeperioden.

Priseksempel på leje af Mini Van:

Afhentning og aflevering i San Francisco.

14 dages leje i højsæson: 16. juli 2019 – 30. juli 2019.

Lejepris pr. dag: $59 + sales tax = Ialt $971 for 14 dages leje.

Inkl. i lejeprisen er lovpligtig forsikring og fri kilometer.

Relaterede artikler:

Denne artikel er senest opdateret: 19. marts 2019.