Lej cabriolet i USA – Ford Mustang, Chevrolet Camaro, Beetle eller BMW
Anbefaling ved leje af cabriolet i USA
Ford Mustang er langt den mest populære bil ved cabriolet billeje USA. På stort set alle sol-destinationer er det muligt at booke en Mustang med blødt tag og plads til 4 personer fra eksempelvis Avis, Hertz eller Enterprise.
I samme bilklasse er det af og til muligt at vælge en Chevrolet Camaro Cabriolet og i sjældne tilfælde en Dodge Challenger Convertible.
Som alternativ kan man hos eksempelvis Sixt i USA vælge en Buick Cascada Convertible. Der er tale om en Buick version med 1,6 liter benzin-turbomotor (200 hestekræfter) af den kendte Cascada-model fra Opel. Europcar har VW Beetle Convertible i udlejningsflåden.
Alle ovennævnte alternativer kommer med normalt bagsæde og dermed plads til 4/5 personer. Bemærk at ingen af ovennævnte cabriolet-biler er med stålfoldetag, så bagagepladsen er rimelig; omend et foldet tøjtag dog også optager plads.
Priserne for leje af åben bil i USA starter ved ca. 2000 kroner for en uge. De billigste lufthavne at leje cabriolet i inkluderer Fort Lauderdale, Miami, Orlando, San Francisco SFO, Las Vegas og Los Angeles LAX lufthavne.
I koldere stater er der typisk ikke mulighed for at leje cabriolet. Det kan eksempelvis være svært i New York med mindre man finder et udlejningsselskab, der har specialiseret sig i leje af sportsvogne og specialbiler. Billig cabriolet billeje USA er altid muligt at finde i stater som Florida, Californien, Texas, Arizona og Nevada.
Ford Mustang-leje i USA
En Mustang convertible er et ganske almindeligt køretøj i Staterne. Den seneste model er væsentligt forbedret i forhold til forgængerne med blandt andet uafhængigt baghjulsophæng og forbedret bagageplads. Nyeste cabriolet model med 322 liter bagageplads har omkring den samme størrelse af bagagerum, som en Ford Focus eller en Audi A3.
Man kan således sagtens med lidt omtanke køre 4 personer med bagage på road trip i en en åben Mustang, så længe man sørger for at de fleste tasker er bløde og ‘kan formes’ efter bagagerummet.
Chevrolet Camaro Convertible – lej hos Dollar/Thrity
Ford Mustang er langt den mest almindelige cabriolet udlejningsbil i USA.
Det sker dog at man får muligheden for at leje en Chevrolet Camaro Convertible fra for eksempel Dollar eller Thrifty Car Rental i LAX Los Angeles Airport. Billigste Camaro billeje bookes ofte i FLL Fort Lauderdale Lufthavn i Florida.
Bagagepladsen i en åben Camaro, som er den mest direkte konkurrent til Mustang, er på 198 liter. Bilen måler 4,78 cm i længden; dvs. som en Mustang. Nyeste model er faktisk skrumpet lidt, hvilket har gjort det i forvejen lille Camaro Cabriolet bagagerum endnu mindre.
Buick Cascada – Sixt cabriolet billeje USA
Den lidt mindre og lidt mere prestige-betonede Buick er ikke nødvendigvis billigere at leje end Mustang’en. Buick Cascada har som de øvrige åbne biler til leje i USA altid automatgear.
Buick Cacada er ikke nogen lille bil. Med en længde på knap 4,70 meter, er den kun ca. 8 centimeter kortere end Mustang’en. En Cascada har plads til 280 liter i bagagerummet med alle sæder i brug.
Sixt tilbyder ofte Buick Cascada i LAX.
Europcar VW Beetle Cabriolet-leje
Af og til kan man få tilbud fra Europcar USA på leje af Beetle Cabriolet.
Af alle de åbne biler er folkevognen måske den mest charmerende, men samtidig pladsmæssigt den mindste og i forhold til både Mustang og Camaro med langt mindre motorkraft.
Prismæssigt sparer men ikke meget, hvis noget overhovedet, ved at vælge en Beetle Cabriolet ved cabriolet billeje USA.
Til gengæld er kvaliteten høj i kabinen og VW Beetle er langt nemmere at parkere med en længde på kun 4,28 meter. Bagage-kapacitet med alle sæder i brug er 225 liter.
Både VW Beetle og Buick Cascada produceres ikke længere. De vil dog stadig kunne findes hos nogen biludlejningsselskaber, idet Avis, Hertz, Europcar, Enterprise osv. er kendte for at ‘tage restlageret’ fra de store bilproducenter til ‘rock-bottom’ priser. Så der er faktisk nogen gange mere veludstyrede versioner til leje ved udløb af en model.
BMW cabriolet leje anbefaling – kan være en rigtig god deal
Den succesfulde BMW 4-serie fås i USA ikke med de mindste motorer. Man får som minimum en 248 bhp BMW 430. Bilen hed tidligere BMW 428 convertible og havde 241 bhp i USA versionen.
Også denne model står snart til en opdatering, så der kan ske at være gode tilbud på leje af BMW cabriolet i USA.
Hvis en BMW 4-serie convertible kun er lidt dyrere end leje af en Mustang, anbefaler vi at prøve Bimmeren. Kvaliteten er langt højere i en BMW 430 Cabriolet i.f.t. Mustang og Camaro, og kræfterne rigelige fra den 4-cylindrede turbomotor.
Alle BMW 4-serie (Coupe, Convertible og GT) er bygget i Tyskland i modsætning til de fleste BMW 3-serie biler i USA og Canada, som primært samles i Rosslyn i Sydafrika. Den nye BMW 3-serie G20 (introduktion 2019-2020) vil blive produceret i Mexico.
En BMW 430 Convertible har bagagerums-størrelse på 370 liter (Vigtigt: større end bagagerums-kapacitet i en Mustang). Det kræver dog at man kører med taget oppe. Folder man taget ned og kører som åben bil, er bagagerum i en BMW Cabrio 4-serie kun på 220 liter.
BMW Cabrio er den helt rigtige feriebil i Californien eller Florida. Den lyder mindst ligeså godt, som en Mustang (minus V8’eren, naturligvis, som er i en liga for sig) og bruger mindre benzin, og så har den et eminent elektrisk foldetag (fast tag foldes op fra bagagerum), hvilket er en fordel for de fleste – især i forhold til indbrud i bil.