Downtown Miami
Som mange af USA’s storbyer har centrum af Miami gennem tiderne haft et lidt blakket ry i form af mange hjemløse og få attraktive muligheder for turister. I Miami har man gjort Miami Downtown mere appetitlig bl.a. ved at gøre noget af den offentlig transport gratis samt ved at fokusere på at anlægge og udbygge Miami Museum Park, som ligger flot ud mod bugten Biscayne Bay.
Gratis at køre i Miami Metromover.
Find og book overnatning i Miami Downtown.
Selve Miami Downtown er omringet af monorail banen Miami Metromover, som er gratis at benytte for alle, og som har 20 metro-stop rundt omkring i Downtown Miami.
Seværdigheder i Miami Downtown
Frost Science Museum
Denne nye seværdighed i Miami åbnede 2017. Efter adskillige forsinkelser åbnede Phillip and Patricia Frost Museum of Science i Miami Downtown 8. maj 2017.
Det nye museum ligger umiddelbart ved siden af Perez Art Museum of Miami (PAMM) i den forholdsvis nye Museum Park i Miami lige ned til bugten Biscayne Bay.
På Frost Science Museum kan du bl.a. opleve det kæmpe 3 etagers akvarie, som indeholder små 2 mill. liter vand. Fra oven – på 3. etage – kan du kigge ned i det åbne akvarie, som viser havlivet i Golfstrømmen. På midt der er adskillige store koøjer så man kan kigge ind til fiskene og aller nederst et kæmpe koøje / oculus på næsten 10 m i diameter, hvor du kan iagttage livet i havet nedefra.
Akvariet på Frost Science Museum Miami.
Et stort 360 gr. planetarium med 250 sidepladser og med high-tech udstyr som 16-million-color 8K filmfremviser med 6 3D projektorer, surround sound osv. er også en del af Frost Science Museum. Se bl.a. imponerende flotte film om verdensrummet og om vores dynamiske jordklode.
I det store Lasershow på Frost Science Museum kaldet Light, Color and Geometry kan du opleve flotte lasershows mens du lærer om hvorledes laserteknikken benytten inden for både militæret, medicinalbranchen, telebranchen og i rumindustrien.
Frost Science Museum byder naturligvis også på diverse særudstillinger og inkluderer ligeledes en stort Learning Center med uddannelsesprogrammer for både små og store.
Pérez Art Museum Miami – PAMM
I 2013 åbnede Pérez Art Museum Miami – eller i daglig tale PAMM – som det første museum i den nye Miami Museum Park i Miami Downtown. PAMM er et flot kunstmuseum designet af det kendte schweiziske designhus Herzog & de Meuron og siden åbningen i Miami Museum Park har museet haft ca. 300.000 årlige besøgende.
Pérez Art Museum Miami ligger flot ud til Biscayne Bugten
Museets kunstsamlinger fokuserer på nutidig kunst fra landende omkring Atlanterhavet – hvilket vil sige Afrika, Europa, Caribien samt Syd- og Nordamerika.
Samlingerne er skønne blandinger af latinamerikanske værker, skulptur-installationer af internationale kunstnere, fotos og malerier, former og farver, videokunst og meget meget mere.
Værkerne er hovedsageligt fra det 20. og 21. århundrede og museet har rigtig god plads til udstillingerne – både indenfor og udenfor, hvor du også kan nyde den flotte udsigt ud over Biscayne Bay. Ligeledes er museet meget børnevenligt med rum for at de mindste kan udfolde deres kreative evner.
Pérez Art Museum Miami er desuden kendt for at være stedet, hvor både udendørs og indendørs special-arrangementer finder sted. Det kan være alt eksempelvis konferencer, dinner parties, receptioner, forretningsmøder, live musik, bryllupper mv.
Find og book guidede ture i Miami
Bayside Marketplace
Det store udendørs forretningscenter Bayside Marketplace ligger umiddelbart syd for Miami Museum Park ud til Biscayne Bay i Downtown Miami. Her finder du både de store amerikanske kædeforretninger samt mindre special butikker – inklusiv naturligvis souvenirforretninger for turisterne. Adskillige restauranter og caféer samt diverse familieunderholdning i form af både karrusel og mulig for sejlture i Biscayne Bugten lokker folk til Bayside Marketplace.
Bayfront Park – tæt ved Downtown Miami.
Bayfront Park, Miami
Syd for Bayside Marketplace ligger det grønne område Bayfront Park. Den familievenlige park byder bl.a. på legepladser, en lille sandstrand, løbe-/gangstier, amphitheater og forskellige monumenter – heriblandt et monument til minde om de omkomne ifm. rumfærgen Challengers ulykke i 1986.
Læs om og book spændende udflugter fra Miami med Tours4fun.
Relaterede artikler: