Familie hoteller i Orlando – anbefalinger og gode råd til ferie med børn i Florida

Denne artikel handler om familie hoteller i Orlando. Nederst gennemgås, hvad tid på året, det er bedst at besøge Florida. Se også liste over anbefalede hoteller – især for familier med børn.

Florida er feriedestination for en stor del af de danskere, som rejser til USA. Er man en familie med børn, er Orlando en perfekt destination med masser af oplevelser for børn inden for kort køreafstand.

Hoteller Orlando familie anbefaling

Anbefaling af familiehoteller i Orlando.

Men hvor skal man bo i Orlando? Af og til kan det være praktisk at vælge et hotel tæt på et af de større seværdigheder og entertainment parks. Priserne kan dog ske at være høje (eller meget høje i højsæson) på de mest populære familiehoteller meget tæt på de bedste oplevelser for børn.

Orlando området er populært sagt verdens største entertainment park.

Se mere om oplevelser i Orlando.

Hvor skal man bo i Orlando? – ferie med børn

Herunder tips til valg af hotel – anbefalinger til familie hoteller i Orlando:

Top anbefaling – The Grove Resort ved Lake Austin – perfekt til børnefamilier.
Lidt billigere end så mange andre resorts. Nyt – fra 2017, med eget vandland, dette er et lejlighedsresort, hvor hver lejlighed har tørretumbler, fuldt køkken, opvaskemaskine etc. Vælg den 120 m2 lejlighed for lidt luksus.
Meget kort køreafstand til Epcot, Magic Kingdom og en anelse længere til Disney Hollywood Studios, SeaWorld Orlando m.fl.
Tjek tilbud på The Grove Resort

Anbefaling – Regal Oaks Resort i Kissimmee.
Kort køreafstand til Epcot, Disney Hollywood Studios, SeaWorld Orlando m.fl.
Dette hotel anvendes også af Spies Rejser. Tjek tilbud – priserne svinger!
Gæster synes især om pool-området og location. Hotellet er ikke nyt, men i reglen fint til prisen.
Tjek tilbud på Regal Oaks Resort

Anbefaling til billig overnatning – The Point Hotel & Suites i Orlando.
Dette er et solidt 3-stjernet hotel. Markedsføres af FDM Travel som ‘luksuriøst boutique hotel’ – så kan The Point hvis heller ikke trække mere. Lav pris (billig overnatning en stor del af året), udmærkede værelser og relativt moderne omgivelser. Kan man ikke lide mørke træmøbler, skal man undgå stedet.
Beliggenhed tæt på Universal Studios på Universal Drive; et område i Orlando, hvor der ligger rigtig mange hoteller.
Tjek tilbud på The Point Hotel & Suites

Holiday Inn – der er 5-6 forskellige Holiday Inn hoteller i Orlando-området.
Priserne er rimelige (lave), og Holiday Inn i USA tilbyder generelt børnevenlig overnatning.
Mest praktiske hotel og ofte en anelse dyrere end de øvrige Holiday Inn hoteller i Orlando ligger lige over for (gåafstand) Universal Studios. Bemærk dog også at der er tale om standard 3-stjernede hoteller, så vil man have en luksus-oplevelse, skal man kigge andre steder.
Tjek tilbud på Holiday Inn

Luksus-anbefaling: Disney’s Animal Kingdom Lodge.
Book Savannah View room og lad ungerne nyde at kunne se vilde dyr fra hotelværelset. Sjældent muligt at booke for under 3000 DKK per overnatning med Savannah View, men det er en oplevelse.
Tjek tilbud på Disney’s Animal Kingdom Lodge

Animal Kingdom Lodge Hotel

Animal Kingdom Lodge i Disney World.

Overnatning i Kissimmee – er det en god ide?

Resorts og hoteller i Kissimmee syd for Orlando kan anbefales.

Byen har omkring 60.000 indbyggere. Der er kort køreafstand til alt. Man får generelt mere for pengene i Kissimmee, og alle turister har jo en udlejningsbil til rådighed alligevel.

Kissimmee kort Orlando, Florida

Afstand fra Kissimmee til Orlando er blot ca. 30 km.

Andre familie hoteller i Orlando

Udvalget er enormt. Prøv også at tjekke priser på disse børnevenlige hoteller tæt på nogen af de store underholdningsparker.

Hilton Garden Inn at SeaWorld
Billig overnatning med op til 4 personer i samme værelse.
Tjek tilbud på Hilton Garden Inn

Hilton Disney Orlando Bonnet Creek
4 stjerner hotel, billig overnatning tæt på Disney World Resort (3 km) – gratis shuttle bus til alle større underholdningsparker.
Tjek tilbud på Disney Orlando Bonnet Creek

Staybridge Suites Orlando at SeaWorld
Gode tilbud til familier på op til 5-6 personer, der gerne vil bo i samme værelse. Dette hotel skal bookes i meget god tid, da det er populært og i den billigere ende.
Tjek tilbud på Staybridge Suites Orlando

Ramada Plaza & Resorts by Wyndham på International Drive
Ligger knap så godt, men er rimeligt til prisen; især for familier med 2 voksne og 3 børn.
Tjek tilbud på Ramada Plaza & Resorts by Wyndham

Kort over Orlando

Kort Orlando. Her ligger de største underholdningsparker i Orlando.

Familie med børn på hotel – hvad skal man overveje?

Denne artikel bygger i høj grad på danskeres anbefalinger og vores egne erfaringer med hoteller i Orlando.

Vi opdaterer løbende både på anbefalinger af hoteller til børnefamilier og på gode råd / ting, som man bør overveje, når man booker overnatning i Orlando.

Når man skal booke hotel med børn, løber man eksempelvis ind i følgende:

  • Man kan ikke altid få lov til at bo et forældrepar med 3 større børn i ét værelse.
  • Er man sent ude med booking, kan det sågar være svært at finde værelser til 4 personer (til rimelige priser).
  • Gratis shuttle bus til underholdningsparker er en yderst praktisk mulighed på nogen hoteller.Parkering af udlejningsbil koster eksempelvis $20-$30 i SeaWorld og $25-$50 i Disney World Resorts (Epcot, Magic Kingdom, Animal Kingdom, Disney Hollywood Studios). Priser for parkering er per dag og billigere, hvis man bor på et Disney Resort Hotel.
  • Vær opmærksom på hotel service charge/resort fee, som svinger mellem $10 og $50 per døgn per værelse.

Vejret i Orlando – anbefaling til feriebooking af hotel

Sommermånederne er varme og med stor luftfugtighed.

Forvent op til mellem 32 og 36 grader midt på dagen i juni, juli, august og september. Laveste sommer-temperaturer kommer sjældent under 23-26 grader.

Gode tips til ferie i Florida.

I Orlando regner det langt mest om sommeren – faktisk netop i månederne juni, juli, august og september, hvor det også er varmest. Det er normalt med en tordenstorm hver eftermiddag i sommerperioden. Det fugtige vejr opstår, når meget varm luft kommer ind fra den Mexikanske Golf og rammer Florida.

Man kan derfor overveje om en Florida ferie med børn måske bedst placeres uden for sommermånederne.

I foråret er vejret mildt, og det regner langt mindre. Temperatur midt på dagen når gerne op på 18-24 grader, men kan dog svinge en del. Selv i januar måned er det som regel relativt varmt med dagtemperaturer på gennemsnitligt omkring 15-16 grader. Den  store fordel ved at besøge Orlando om vinteren eller om foråret er at man undgår den megen regn og tordenvejr.

Se også: Vejret i Orlando (det aktuelle vejr).

December og januar går for at være de koldeste måneder, men selv i disse måneder er der sjældent under 10 grader om dagen og nattefrost er ekstremt sjældent.

Solskinstimer er der masser af hele året rundt 😉


Hotel-vurderinger er ikke statiske. Nogen steder forbedres service og værelser renoveres. Andre steder går det den modsatte vej. Skriv gerne til os, hvis du/I oplever en positiv/negativ udvikling på et af ovennævnte Orlando hoteller – eller hvis vi mangler at medtage anbefaling af et godt hotel i området.

Du kan også finde mange flere hotel-anbefalinger i Facebook gruppen Rejs dig rig i USA, der er fyldt med Orlando og Florida rejsetips.

Relaterede artikler og links

Hvad skal man opleve i Orlando?

Disney’s vandlande i Florida

Find billig billeje i Orlando Lufthavn

Bedste familie hotel i Kissimmee – børnevenlig overnatning tæt på Orlando