Liberty Public Market – street food i San Diego

Liberty Public Market i San Diego er en stor hal med over 30 forskellige spise- og salgssteder. Der er tale om San Diego’s svar på et street food marked etableret i en rustik hal som tidligere blev brugt til uddannelse af soldater til den amerikanske flåde.

Liberty Public Market San Diego

Nogle af desert-lækkerierne i Liberty Public Market i San Diego.

Lokalt producerede råvarer, retter og specialiteter er hovedingredienserne på dette marked i San Diego. Så har du brug for at komme til et sted med et væld af alternativer til traditionelle burgere, pizzaer, donuts, tacos og de øvrige gengangere, som de store fastfood-kæder tilbyder, er dette stedet for dig.

På fødevaremarkedet finder du både spisesteder og butikker med mange forskellige delikatesser – bla. friske østers, hummer ruller, jambalaya, empanadas, forskelligt kundeskåret kød, dybstegte Oreo kiks, fransk bagerbrød, special oste, is-desserter, kager osv. osv.

Af drikkevarer kan nævnes forskellige slags kold-presset juice, special kaffe og forskellige typer special øl og vine.

Hvor ligger Liberty Public Market San Diego?

Beliggenhed:

2820 Historic Decatur Rd
San Diego, California

Liberty Public Market i San Diego er åben dagligt kl. 11 – 19, og der er mulighed for at nyde sin mad og drikke både inde i hallen og udenfor. Vær evt. opmærksom på Happy Hour tidspunkter, som mange af spise- og udskænkningsstederne annoncerer med.

Se mere på Liberty Public Market hjemmesiden.

Relaterede artikler og links:

Find og book overnatning i San Diego.

Sådan finder du billigste billeje i Californien

Book oplevelser i og omkring San Diego: