Golden Gate Bridge i San Francisco

Den mest kendte bro i verden; og samtidigt den smukkeste og mest fotograferede af dem alle; finder du i San Francisco – Golden Gate Bridge.

Golden Gate Bridge SF

Golden Gate ved solopgang.

Broen er opkaldt efter det stræde, som den spænder over – Golden Gate Strait og var fra den stod færdig i 1937 og indtil 1964 verdens længste hængebro. Godt 2,7 km lang er Golden Gate med den specielle orangerøde farve, som blev valgt for at få broen til at passe bedst ind i den omgivende natur. Pylonerne rejser sig 227 m over vandoverfladen, og midt på broen er der 67 m ned til vandet.

Læs også: Hvorfor synger Golden Gate broen?

I 2012 havde den populære bro 75 års jubilæum og i den anledning blev et besøgscenter indviet umiddelbart ved starten af broen på den sydlige side af bugten (San Francisco siden). Her kan du købe diverse souveniers samt komme på guidet tur på broen og høre mere om broens historie, samt også nogle mere triste historier om folk, som har sprunget ud fra broen.

Den guidede tur tager en lille times tid.

Find og book overnatning i San Francisco.

På cykel over Golden Gate

Det er muligt både at tage bilen, cykle og gå over Golden Gate. En glimrende måde at opleve broen på er at leje en cykel – evt. ved Fisherman’s Wharf, og cykle langs kysten vestpå hen til Golden Gate broen. Det er normalt den vestlige side af broen, som er åben for cyklister – dog kan der på tidspunkter foregå vedligeholdelsesarbejde, som gør at den østlige side, som normalt er forbeholdt fodgængere, skal benyttes. Der vil altid være godt skiltet. Det er gratis for gående og cyklende at passere broen.

Golden Gate Bridge by bike

Tag cyklen over Golden Gate.

I højsæsonen kan der være en del cyklister på broen – vær for øvrigt opmærksom på at det ikke er lovligt at cykle på broen med batteri-motor. Så hvis du har lejet en el-cykel skal batterimotoren være slået fra når du er på broen. Det er heller ikke lovligt at køre på rulleskøjter, skateboard eller løbehjul på Golden Gate.

Anbefaling: Lej cykel ved Basically Free Bike Rentals

På den anden side af broen fortsætter du cykelturen til Sausalito, hvor der er mange gode spisesteder og en flot udsigt til San Francisco. Fra Sausalito kan du tage cyklen med på færgen retur til San Francisco eller vælge at cykle videre til byen Tiburon og tage en færge retur derfra.

Book guidet cykeltur i San Francisco

I bil over Golden Gate Bridge

Kommer du i bil nordfra mod San Francisco er der en bro-afgift på $ 7,50 (2017) for at køre over broen. Kører du fra San Francisco og nordpå er det gratis at køre over Golden Gate Bridge.

Der to muligheder for at betale bro-afgiften, hvilke begge kræver at du kender nr. pladen på din udlejningsbil. Der er IKKE et betalingsanlæg ved broen og en af nedenstående muligheder skal således benyttes:

  • Gå ind på Bayareafastrak.org – og vælg “Golden Gate Bridge Toll”, vælg “Pay Online Now”, vælg “Pay Recent & Future Toll”. Her indtastes bilens reg.nr., tidspunkt for kørsel på broen samt dine kreditkort info fra Visa, Mastercard, Amex eller Discover. Bemærk at du enten kan betale enten på forhånd eller senest 48 timer efter du har kørt på Golden Gate.
  • Den anden mulighed er at forudbetale brogebyret i en af salgsstederne, som hovedsageligt er I butikkerne Walgreens, Safeway eller Costco. Butikskæderne ligger mange steder I San Francisco Bay Area. Ved denne betalingsmulighed skal du ligeledes kunne oplyse nr. pladen på bilen.

Rejsetip: Book billigere billeje i San Francisco via Cartrawler

Vidste du at… Hvad er en Golden Gate Zipper?

Banerne på Golden Gate broen kan konfigureres afhængigt af trafikken med en Golden Gate Zipper. Om morgenen er der 4 baner ind i byen (og 3 baner ud), og om aftenen er der 4 baner ud af byen (og 3 baner ind).

Maskinen der benyttes kaldes en Golden Gate Zipper eller en BTM (barrier transfer machine).

En barriereflytningsmaskine, lynlåsmaskine eller vejlynlås, er et tungt køretøj, der bruges til at flytte de tunge betonsporadskillelser, f.eks. jersey barrierer, som bruges til at lette trafikpropper i myldretiden eller ved vejarbejde.

Video Golden Gate Zipper – skift af antal baner på Golden Gate Bridge afhængig af trafik.

Book oplevelser i San Francisco