Los Angeles Downtown

I mange år har centrum af Los Angeles været kendt og berygtet for at være området, hvor de hjemløse holder til. Folk, som ikke havde andre steder at bo eller tage hen, havnede ofte i Los Angeles Downtown, hvilket medførte at området fik et blakket ry og meget få besøgende lagde deres vej forbi LA Downtown.

Los Angeles Downtown

Los Angeles Downtown.

De kirkelige missioner har i årenes løb samlet mange af de udsatte folk op fra rendestenen og hjulpet med både mad, overnatninger og uddannelse for at få dem videre i deres liv.

Området har fået et stort og velfortjent ansigtsløft de senere år, og ved at skabe flere boliger i LA Downtown samt konstruere en lang række nye kulturelle attraktioner, har man opnået at skabe fornyet liv i området om aftenen samt få det værste af det snuskede præg væk fra gadebilledet.

Find og book overnatning i Los Angeles.

Der er dog stadig området øst for Broadway kaldet Skid Row, specielt langs 5th Str., hvor man bør færdes med forsigtighed i aften- og nattetimerne. Her holder mange hjemløse og narkomaner til og politiet – Los Angeles Police Department (LAPD) – patruljerer intensivt i området for at opretholde ro og sikkerhed efter mørkets frembrud.

Med de mange flotte arkitekttegnede bygninger, spændende museer, flotte skulpturer mv. er Downtown absolut et besøg værd – på trods af at man i området også stadig kan få øje på ”bagsiden” af USA!

Book transfer fra lufthavn til hotel

El Pueblo de Los Angeles Historical Monument

Den ældste del af millionbyen Los Angeles finder du i El Pueblo. Området er der hvor det hele startede tilbage i 1781, da en lille flok på 44 nybyggere fra det vi i dag kender som nord-Mexico slog sig ned her for at begynde at opdyrke jorden.

Los Angeles El Pueblo

El Pueblo de Los Angeles.

El Pueblo består af en samling af historiske bygninger og inkluderer museer samt udstillinger både udendørs og indendørs. I dette område finder du også Olvera Street, som er en smal gågade med mexicansk stemning og masser af boder og butikker, som sælger mexicansk kunstværk og souvenirs.

Læs også om Museum Row i Miracle Mile

Walt Disney Concert Hall

Med de kæmpe bølgende stålplader, som den verdensberømte arkitekt Frank O. Gehry er så kendt for, står Walt Disney Concert Hall midt i Los Angeles som et stort skib med sejlene sat. Denne arkitektoniske seværdighed, som blev bygget i 2003, anses i dag som Frank O. Gehry’s mesterværk.

LA Walt Disney Concerthall

Walt Disney Concert Hall.

Koncertsalen huser Los Angeles’ symfoniorkester og har plads til 2265 tilskuere – og der er gratis entre til at komme ind og opleve bygningen indefra, såfremt der ikke er koncerter.

Oplev Getty Center eller Ronald Reagan Library and Museum i L.A.

The Broad

Den nyeste arkitektoniske perle i Downtown Los Angeles ligger umiddelbart overfor Walt Disney Concert Hall på Grand Ave. The Broad, som slog dørene op i 2015, er et moderne kunstmuseum finansieret af milliardæren, filantropen og kunstsamleren Eli Broad.

LA The Broad

The Broad.

Eli Broad’s kunstsamling består af over 2000 efterkrigs- og moderne kunstværker, som er anerkendt som en af de mest prominente samlinger i verden. Der er gratis adgang til den permanente udstilling, mens der kan forekomme entré ifm. diverse særudstillinger.

Museum of Contemporary Art / MOCA

Dette museum for moderne kunst har kunstværker fra 1940 og frem til idag. Dens blotte beliggenhed mellem tårnhøje skyskrabere gør stedet til en lille oase blandt de ellers dominerende ultra-høje bygninger i området.

LA Museum of Contemporary Art

Museum of Contemporary Art.

På museet findes værker af hovedsageligt amerikanske kunstnere som bl.a. Andy Warhol, Robert Rauchenberg, Mike Kelley, Chris Burden og Paul McCarthy. Derudover har museet en velassorteret boghandel med et stor udvalg af amerikanske og internationale kunstbøger.

Civic Center og Cathedral of Our Lady of the Angels

Området Civic Center i Los Angeles er USA’s anden største administration-område for offentlige myndigheder – kun overgået af Washington D.C. Her er kontorer for både Los Angeles County (den største region i USA), L.A. bystyre (2. største by i USA) samt adskillelige statslige og federale funktioner.

LA Cathedral of Our Lady of the Angels

Cathedral of Our Lady of the Angels.

Bagved Civic Center ligger den hyggelige Grand Park og ligeledes ligger her den imponerende katolske kirke Cathedral of Our Lady of the Angels – også blot kaldet Our Lady of 101 pga. kirken ligger op ad motorvejen 101.

Find og book overnatning i Los Angeles Downtown.

L.A. Live

Det nye store underholdningskompleks L.A. Live har de senere år med stor succes tiltrukket især de yngre generationer til Los Angeles Downtown. Første fase af L.A. Live åbnede i 2007, og de efterfølgende år blev området løbende udvidet så det nu består af mange tilbud indenfor både små og store musiksteder, biografer, barer, restauranter, bowlingbaner, hoteller osv.

Grammy Museum, som er et museum dedikeret til historien om Grammy Awards, ligger i L.A. Live. Grammy-uddelinger er musikkens svar på filmens Oscar-uddeling, og museet er således en hyldest til musikken via både permanet udstilling samt skiftende special-udstillinger.

Grammy Museum LA Live

Grammy Museum i L.A. Live.

Staples Center ligger ligeledes ifm. L.A. Live og er en multi-arena, som bliver benyttet til bl.a. store sport og musik arrangementer. Det er hjemmebane for bl.a. basketballholdet L.A. Lakers, og det har desuden været hjemsted for Grammy-uddelingen i mange år.

Find og book spændende ture i og omkring Los Angeles

Union Station

“En af de sidste store togstationer” kaldes Union Station også. Bygget i 1939 og med samme designer som City Hall i Los Angeles står bygningen arkitektonisk flot og det er ikke uden grund at Union Station har været kulisse i en lang række film – herunder bl.a. The Dark Knight Rises, Blade Runner og Pearl Harbor. Union Station blev i 2011 udvidet med en Metro Station, og togstationen er stadig endestation for mange jernbanelinjer, som løber tværs over USA.

LA Union Station

Union Station i Los Angeles.

U.S. Bank Tower – højeste skyskraber vest for Chicago

Los Angeles Downtown er naturligvis også området med de enorme bygninger – og den højeste skyskraber (målt fra gadeniveau til taghøjde) i det vestlige USA finder du på 633 5th Str. U.S. Bank Tower er 310 m højt, har 73 etager og er derudover den højeste bygning i verden, som har en helikopter landingsplads på toppen.

Los Angeles skyline

U.S Bank tower i midten af billedet og Wilshire Grand Tower med spir til venstre.

Spire 73 – bar i det fri med fantastisk udsigt

Ikke langt fra U.S. Bank Tower på 900 Wilshire Boulevard blev Wilshire Grand Tower i 2017 indviet. På toppen af denne nye skyskraber er et 90 m højt spir installeret for at fuldende den sejl-formede top på bygningen. Inkl. spiret er denne bygning 335 m høj.

The Spire 73 – verdens højest beliggende “åbne” bar.

Der er en udsigtsplatform med bar – Spire 73 – som kan besøges på 73. etage i Wilshire Grand Tower. Dette er den højest beliggende frilufts-bar / lounge på den vestlige halvkugle, og er en del af Hotel InterContinental LA Downtown, som holder til i den nye skyskraber. Indlogerende på Intercontinental har fortrinsret til Spire 73, og andre kan få adgang for entre på $25.

Reserver og book værelse på Hotel InterContinental Los Angeles Downtown.

Natural History Museum

Naturhistorisk Museum ligger i den sydvestlige del af Los Angeles Downtown. Museet er især kendt for sin store samling af dinosaur-skeletter, og for sin underholdende måde at fortælle/guide dig igennem de forhistoriske dyrs levevilkår og færden for mange tusind år siden. Så er du interesseret i dinosaurer og andre forhistoriske dyr er dette museum et must.

LA Natural History Museum

Natural History Museum.

California Science Center

Det store trækplaster i California Science Center, som ligger meget tæt på Natural History Museum, er den pensionerede rumfærge Endeavour. Rumfærgen kan ses stående horisontalt sammen med den store brændstoftank, som blev brugt ifm. rumfærgeopsendelser. Den store orange brændstoftank er den eneste tilbageværende fra rumfærgeprogrammet. Det er desuden besluttet at to affyringsraketter, som også blev benyttet ifm. hver rumfærgeopsendelse, skal blive en del af Endeavour udstillingen på California Science Center. I løbet af 2019 er det således planen, at en komplet rumfærgeopstilling – klar til affyring – skal stå klar. Det vil således blive det eneste sted i verden man vil kunne se en komplet affyringsklar rumfærgeudstilling.

LA Endeavour California Science Center

Rumfærgen Endeavour.

Udover rumfærgen kan du på California Science Center se masser af flyteknologi samt meget andet inden for den teknologiske verden.

Tip: Book oplevelser i Los Angeles

Relaterede artikler: