San Diego – de bedste oplevelser og seværdigheder
I det allersydligste Californien tæt på grænsen til Mexico ligger San Diego. Med sine ca. 1,4 mill. indbyggere er byen den 2. største i staten og 7. største i USA. Ca. halvanden time tager køreturen fra Los Angeles, og når du går rundt i San Diegos gader mærker du egentlig ikke, at det er en millionby du befinder dig i.
Find og book overnatning i San Diego.
Sydlige Californien med det dejlige klima.
Den oprindelige havne- og badeby har især de seneste 20 år vokset sig stor og mange indbyggere i byen er lidt bange for at byen er ved at udvikle sig til et nyt Los Angeles. Her tænkes umiddelbart mest på megen tung trafik, som har negativ indflydelse på beboere og turister.
Der fokuseres derfor stort på at få udbygget den kollektive trafik i selve San Diego og dens efterhånden mange forstader for at reducere de trafikale problemer. Operation Smart Growth er i fuld gang, hvilket også inkluderer tiltag til at bibeholde og satse på store grønne områder i byområderne.
Det måske bedste klima i USA er også en stor medvirkende faktor til at storbyen i det sydligste Californien er vokset i størrelse. Behagelige gennemsnitlige dagtemperaturer både sommer og vinter på mellem 19 og 27 gr. C og aldrig langt til vandet lokker hvert år mange både amerikanske og udenlandske turister til området. Turismeerhvervet har således været støt stigende med deraf følgende flere arbejdspladser i mange brancher i det sydlige Californien.
Læs mere om vejret i San Diego og Californien.
San Diego – hjemsted for USA’s stillehavsflåde.
Den amerikanske stillehavsflåde holder til i San Diego og byens flådebase er en af de største militærbaser i hele USA. Over 20.000 personer er beskæftiget på basen og siden oprettelsen i 1920 har den løbende vokset sig større og er efterhånden en stor del af San Diegos dna, som byens beboere er meget stolte af.
Derudover er byen i det sydligste Californien en af de større og mest populære universitetsbyer i USA, og mange færdiguddannede slår sig ned i det attraktive område efter at have afsluttet deres uddannelse.
Hvad skal man se i San Diego? – Anbefaling af attraktioner og seværdigheder
For besøgende i San Diego tilbyder byen udover de fantastiske strande også masser af familievenlige attraktioner og seværdigheder samt et rigt kulturliv ikke mindst i form af Balboa Park – det store grønne område i midten af byen. I forbindelse med åbningen af Panamakanalen tilbage i 1914 kom Balboa Park for alvor på verdenskortet med nybyggede spansk inspirerede bygninger, som idag huser anerkendte museer for både børn og voksne. Herudover finder du også teatre og musikscener i den populære park.
Oplev også Old Town i San Diego, som er en lille tidslomme i den pulserende storby, hvor du kan opleve hvorledes området så ud tilbage i 1800-tallet. Gå tur i det flotte renoverede Gaslamp District og nyd lækre specialiteter i centrum af byen.
Attraktioner som SeaWorld, San Diego Zoo og hangarskibet USS Midway, som idag fungerer som et skibs-museum, er yderligere med til at tiltrække folk i alle aldre til byen i det sydligste Californien.
Se også: Californien rejsetips, seværdigheder og nyheder
Book oplevelser i San Diego: